Bygningskonstruktør som rumpilot… Flere og flere dygtige bygningskonstruktører får arbejde i andre vigtige fagområder end byggeriet. Det understreger, at bygningskonstruktørernes kompetencer er stærke, når de kan bruges i mange forskellige job, brancher og funktioner. Når vi ser på de forskellige job, som bygningskonstruktører har, så er tanken om et job som rumpilot måske slet ikke så fjern endda… Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at tænkte stort, søge bredt og ikke lade sig begrænse af en faglig tilbageholdenhed. Flere af vores medlemmer har tænkt ud af boksen og fået et arbejde, som ikke ligger lige for. Derfor kan du i dette nummer af bladet læse om konstruktører, som har et atypisk job. Det er en personlig glæde, at vi med vores medlemmer kan opfylde behovet for dygtige medarbejdere bredt i samfundet. Endnu mere glædeligt er det, at de tilbagemeldinger, vi får fra arbejdsgiverne i de atypiske brancher, er positive og giver belæg for, at det er én af de rigtige veje at gå. Sammenholdt med, at vi står over for et stigende behov for bygningskonstruktører til byggebranchen, gør det svært at skjule en god portion optimisme på medlemmernes vegne. Konstruktørforeningen forsøger hver eneste dag at bane vejen for spændende jobs til bygningskonstruktører – i både traditionelle og utraditionelle jobs. Det er nemlig min faste overbevisning, at mange typer virksomheder har brug for en konstruktør - både på det strategiske og funktionelle niveau. Virksomhederne ved bare ikke, at det er en konstruktør, de står og mangler. Det skal vi så fortælle dem hele tiden. Det kan ske på mange måder, som når du sender en uopfordret jobansøgning, eller når vi sætter fokus på bygningskonstruktørernes kompetencer i vores stand på Building Green Messen. At få en bygningskonstruktør blandt medarbejderne kan synes som et lille skridt for et menneske, men kan være et kvantespring for en virksomhed. Gert Johansen formand for KF Konstruktøren 5/2013 Vester Voldgade 111, 3. 1552 København V Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag - torsdag kl 10 - 15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen Ansv. Kirsten Andersen Redaktør Jens Staunsager Larsen Annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Formand, Gert Johansen Næstformand, Jens Bech Vestergård Bestyrelse i øvrigt: Lisbeth Fjordvald René Martin Larsen Allan Bamberg Ernstsen Poul Jørgen Christensen Kirsten Nielsen Mikkel Boysen Meikle Henrik Grønbech Kasper Ørskov Hede Jensen (suppleant) Design: Etcetera-Design.dk Tryk: Zeuner Grafisk as Forsiden: Bygningskonstruktør på vejarbejde
Download PDF fil
Konstruktøren er bygningskonstruktørernes fagblad.