Indhold Mie Malene Juul Jensen med visualiseringen af, hvordan atriet med de mange træer danner en hel skov. Internationalt snit på Af Thomas Davidsen Foto Nicolai Perjesi Ørestaden Der er noget historisk vingesus over gigantbyggeriet Copenhagen Towers på Amager, synes Mie Malene Juul Jensen. Det er i sig selv en attraktion ved hendes job som byggeleder på projektet. Hun tager imod i førerbunkeren – ”Byggeledelsens Skur” – på en plads, som i skrivende stund ikke ligner noget, der får én til at tænke, at der til næste år skal stå en mindre skyskraber. Det hele ser ud til lige at være gået i gang. Efter danske forhold er det et storstilet byggeprojekt, hvis 2. etape bygningskonstruktør i Sjælsø Management Mie Malene Juul Jensen er byggeleder på. Hotel Crowne Plaza – South Tower, der er 25 etager og 85 meter højt med 366 værelser, var 1.etape. Da giganthotellet i 2009 stod færdigt i Ørestad Syd, lige ved siden af Fields, løb resten af projektet – Copenhagen Towers – ind i finanskrisen, og 2. etape blev udskudt. Men oppe i fulde omdrejninger er nu igen den samlede masterplan: Endnu et nyt gigantisk byggeri i samme højde. Med et mellemstykke i glas, som giver en visuel illusion om to adskilte tårne. Tilsammen bliver 1. og 2. etape et såkaldt 3. generations kontorbyggeri, der kombinerer hotel-, møde- og konferencefaciliteter. Det er et af de største erhvervsbyggerier nogensinde i Danmark. Det profilerer sig med et væld af energibesparende løsninger på bæredygtighed og det grønne – mest synligt i det atrium, der forbinder de to etaper, og som opføres i tre etager i åbent plan med 70 træer, som skal danne en skov, hvor kontoransatte vil kunne spise frokost. Og som Mie Malene Juul Jensen pointerer, så profilerer 2. etape sig i den grad på ekstravagant arkitektur i Fosters + Partners let svungne buede facade på North Tower. Der er noget historisk vingesus over projektet, synes hun. Noget internationalt snit, som alt i alt gør det til et drømmejob med spændende og fagligt udviklende networking ud over landets grænser. ”Det er en fornøjelse at kunne gøre brug af de engelskkundskaber, jeg erhvervede, da jeg var på udveksling i Australien på mit 5. semester ved KEA. Én ting er det skoleengelsk, man har med i bagagen – noget helt andet er det at skulle bruge sit tekniske engelsk, når man skal kommunikere med arkitekten om ændringer på en plan i forbindelse med myndighedskrav. Eller rykke ham for at rette specifikke punkter i tilsynsplanenerne,” fortæller Mie Malene Juul Jensen. 05 Internationalt snit på Ørestaden Der er noget historisk vingesus over gigantbyggeriet Copenhagen Towers på Amager, synes Mie Malene Juul Jensen. I orkanens øje Hendes job foregår lige midt i hele – mellem ingeniører, entreprenører, arkitekter og myndigheder, hvor hun er bindeleddet – og stødpuden. Hun tager sig af kvalitetssikring, styring af input til drift og vedligeholdelse, tilsynsnotater, opfølgning på tekniske forespørgsler, håndtering af projektets dokumentation og myndighedsbehandling. Det kunne lyde som et job, der stritter i mange retninger, men Mie Malene Juul Jensen ser det mere som én funktion: Den centrale post i centrum af orkanens øje, hvor alt det formelle falder på plads. 5 11 15 Mændene må lære af kvinderne Når man er personaleleder for mænd, handler det om stille og roligt at udvikle et tillidsforhold. Mændene må lære af Af Thomas Davidsen Foto Nicolaj Perjesi » Hvis man får taget de samtaler, så ender det med, at selv mændene får øje på, hvad de kan bruge en personaleleder til. kvinderne Når man er personaleleder for mænd, handler det om stille og roligt at udvikle et tillidsforhold. Lige tage en time out og en kop kaffe – og så spørge ind, siger John Strands Petersson. Der er ingen tvivl om, hvilket køn bygningskonstruktør John Strands Petersson har det nemmeste udgangspunkt med i sit arbejde som personaleleder i NCC. Kvinderne er ikke i tvivl om, hvad de skal bruge en personalelederfunktion til. Det giver dem en tryghed, at der er én i nærheden, som man kan tale stort og småt med. Mændene derimod oplever han har det rigtig svært, når de skal tale om deres egne svage sider. “Til at begynde med aner de ikke, hvad de skal stille op med min funktion. En stilling, der går ud på at hjælpe dem med alt fra lønforhandlinger til personlige udviklingsmuligheder og psykisk velbefindende? “Det klarer jeg jo selv,” tænker de og er videre med at få løst den opgave, der ligger på deres skrivebord. Kvinderne kommer ind og siger “jeg har brug for at snakke,” og så hælder de af, der skal man gå en del langsommere frem med mændene,” fortæller John Strands Petersson. « Personaleleder i NCC John Strands Petterson. Motivation og information Den største udfordring for de fem medarbejdere, han er personaleleder for, hvoraf to er mandlige konstruktører, har været en udbredt ærgerlighed og frustration over, at opgaverne er udeblevet. ”Vi har haft et hul i produktionen, der har gjort det svært at få en kontinuerlig og stabil arbejdsproces. Entreprenørbranchen er konjunkturskrøbelig. Nogle gange er de store opgaver kommet væltende på én gang. Andre gange kæmper vi hårdt med vores konkurrenter om de opgaver, der er. Det skaber frustration og stress. Det har været vigtigt at motivere og informere medarbejderne - holde dem til ilden og berolige dem,” fortæller John Strands Petersson. Eksempelvis er en af de mandlige konstruktører nyuddannet, men som tidligere murer har han stor erhvervserfaring i byggebranchen. Så ikke blot har han skullet vænnet sig til en akademisk kultur på et hovedkontor, der er meget anderledes end den kultur, han har været vant til i sjakket på pladsen. Det har også været en særlig bet for ham, at de store spændende opgaver, som han blev stillet i udsigt ved ansættelsen, og som han føler sig mere end klar til, ikke har indfundet sig. Hvordan er man personaleleder for en granvoksen mand med den slags problematikker? “Det handler om stille og roligt at udvikle et tillidsforhold. Lige tage en time out og en kop kaffe – og så spørge ind. Man skal være opmærksom på, at især mænd ikke nødvendigvis bare fortæller, hvordan de egentlig har det. Derfor bør det være med små skridt ad gangen, at man bygger tillidsrelationen op”, siger John Strands Petersson. Der er rigtig mange mænd, som ikke føler sig set på deres arbejde, vurderer han. Og der er også mange personaleledere, der ikke har fået værktøjerne til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø, og derfor føler sig en del mere hjemmevant i den logistiske og mekaniske verden. “Det er efter min mening fatalt, at virksomhederne ikke bruger flere ressourcer på at efteruddanne personalelederne, for samfundets kompleksitet 11 Etcetera Vellykket drift begynder i byggeprocessen KF har i forsommeren afholdt seks arrangementer med netop dette tema. Jeg har set lyset i KF’s gå-hjem-møder, da jeg for nylig var til foredraget ”Vellykket drift starter i byggeprocessen”. Jeg sidder i en driftsafdeling og ved, hvor vigtigt det er at holde byggesagens entreprenører op på, at de skal aflevere deres drift og vedligeholdsmateriale digitalt, og at materialet ikke bliver et sammensurium af pdf-filer, som jeg selv må rydde op i og overføre til et FMprogram. Derfor har jeg forsøgt at udbrede kendskabet til IKT-bekendtgørelsen for at optimere de arbejdsopgaver, der er i driftsafdelingen i forbindelse med aflevering af byggeprojekter. » Vellykket drift begynder i byggeprocessen Af Kirsten Andersen 16 « Andreas Strålman, IKT-koordinator Tre gode spørgsmål man kan stille sig selv og sin kundes driftsorganisation: 1 Hvilke bygningsdele har man brug for at drifte og vedligeholde? 2 Hvilke komponenter skal vedligeholdes? 3 I hvilken grad og med hvilken frekvens? Et hus koster fem gange så meget at vedligeholde, som det koster at bygge. Sådan lyder en tommelfingerregel. Derfor skal driften tænkes ind, mens byggeriet er på tegnebrættet. Men hvordan er det lige, man gør det? KF har i forsommeren afholdt seks arrangementer med netop dette tema. ”Hver gang vi bruger fire kroner på projektet, bruger vi 16 kroner på opførslen. Derefter bruger vi 80 kroner på drift og vedligehold i husets levetid.” Ordene kommer fra Peter Friis Jensen fra Rambølls afdeling for Facilities Management Consulting, som var oplægsholder på Konstruktørforeningens arrangementer om, hvordan man får tænkt drift ind i et hus, allerede mens projektet er på tegnebrættet. Ordene skal illustrere, at drift og vedligehold koster bygningsejere langt mere end opførslen af huset. Det handler om at bygge, så ejerne får et hus, der virker, men også om at bygge et hus, hvor driftsorganisationen er klar til at drive bygningen fra dag ét. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal driftsorganisationen have relevante data. ”Relevante data er reelle data. Det nytter ikke, at en leverandør skriver, at man skal gennem alle rørføringer hver dag. Det er ikke realistisk. Bygherren har brug for de reelle eftersyn og anbefalinger,” forklarede Peter Friis Jensen. bagefter skal til muges ud i. Peter Friis Jensen mener, at netop dette giver for meget støj og gør arbejdet besværligt for driftsorganisationen. ”Det nytter ikke noget at give bygningsejerne de samlede værker over ventilationsanlæg. De skal have præcist det, de har brug for at vide. Det som passer præcist til deres brug af bygningen,” siger Peter Friis Jensen. Derfor mener Peter Friis Jensen, at det er helt centralt at sætte ord på, hvilke stamdata kunden har brug for. Det kan dække over alt fra, hvor ofte et bestemt ventilationsanlæg skal tilses, renses eller styres. Er ventilationsanlægget skjult under loftet, er det måske også en god ide at sørge for nem adgang eller skrive, at det er en god ide at have en ekstra loftsplade med, hvis den der sidder der i forvejen måske går i stykker i forbindelse med tilsynet. Det kan også være anbefalinger om rengøring, hvis fx særlige produkter ødelægger det nye gulv, eller hvad det er, man lukker for, hvis man slukker for en bestemt eltavle. 17 De første skridt Første skridt er at finde ud af, hvilke data der er relevante for kunden. ”Det handler om at finde ud af, hvad bygherren og driftsorganisationen har brug for. Man skal simpelthen kortlægge krav, behov og ønsker til den digitale aflevering. Derudover skal man forberede sig på de fremtidige udfordringer, så driftsorganisationen kan stille de rigtige spørgsmål og give de gode svar,” fortæller Peter Friis Jensen. Udfordringen er dog, at driftsorganisationen ofte slet ikke er klædt på til at stille krav om, hvad der er relevante data. Typisk fordi de ikke har prøvet det før. Derfor ender driftsorganisationen ofte med alt for meget information, der Det driftbare hus Nogle husker måske billederne fra DRbyen, hvor de indendørs vinduer bliver pudset fra en lift. Den slags er ikke helt billigt. Det kan derfor hurtigt blive en meget dyr affære for ejerne eller lejerne, når driften ikke er tænkt ind allerede i de tidlige faser. Men hvordan er det så lige, man gør det. Det gav Peter Friis Jensen en del af Konstruktørforeningens medlemmer sit bud på under de gå-hjem-møder, som blev holdt i forsommeren i Aalborg, Århus, Holstebro, Odense, Næstved og København. Medlemmerne fik også mulighed for selv at arbejde i grupper med at definere driften. ”Man skal arbejde med tingene for at lære det. Derfor skal I nu på arbejde,” sagde Peter Friis Jensen til de fremmødte konstruktører, som ad flere omgange blev sat i gang med at registrere, hvilke bygningsdele i og omkring mødelokalet som kræver drift og vedligehold, og hvilke informationer der skal til for, at kunden kan drifte og vedligeholde sit hus. På en skala fra1 I sidste nummer af bladet omtalte Konstruktørforeningen resultaterne af den nye medlemsundersøgelse. Tilfredsheden blandt medlemmerne er god. Hvis den skal blive endnu bedre, er der især to områder, som KF bør prioritere. Her får du et kig på, hvad det er, KF med fordel kan gøre bedre. Af Kirsten Andersen ”På en skala fra 1 til 10, hvor enig er du så i, at Konstruktørforeningen er et sted, hvor man får noget for sit kontingent?” Sådan lød et af spørgsmålene i den medlemstilfredsundersøgelse, som Konstruktørforeningen gennemførte i marts 2014. Samlet set er medlemmerne blevet et indekspoint mindre tilfredse med foreningen og et indekspoint mindre loyale over for foreningen. KF ligger dog stadig på et pænt niveau. Der, hvor KF især gør det godt, er på rådgivningen, som medlemmerne er særdeles tilfredse med. Den er de så tilfredse med, at KF får syv indekspoint mere end gennemsnittet for de organisationer i FTF, vi sammenligner os med. Om det siger formand for Konstruktørforeningen Gert Johansen: ”Undersøgelsen viser, at der er meget af det, KF gør i dag, som foreningen gør rigtigt godt. Men foreningens omdømme og måden, der bliver talt KF’s omdømme er blevet langt vigtigere for medlemmerne. Omdømme er det ry, foreningen har og dækker over, hvad medlemmer og omverden siger og skriver om foreningen. 67 67 75 65 Omdømme 18 På en skala fra 1 til 10… I sidste nummer af bladet omtalte Konstruktørforeningen resultaterne af den nye medlemsundersøgelse. Her får du et kig på, hvad det er, KF med fordel kan gøre bedre. til 10… om foreningen på, er af en eller anden grund ikke helt fulgt med de gode resultater. Det skal der gøres noget ved. Desuden viser svarene, at KF skal være tydeligere omkring, hvad medlemmerne får ud af at være del af foreningen.” KF (2014) KF (2012) MSI best pratice (FTF-organisationer) MSI average (FTF-organisationer) Omdømmet er blevet vigtigere Ligesom i 2012 giver medlemmerne KF’s omdømme en score på 67 indekspoint, hvilket placerer KF’s omdømme i den høje ende af kategorien ”middel tilfredshed”. Til gengæld har omdømmet fået større betydning for medlemmernes tilfredshed end i 2012. Mens omdømmet for to år siden vægtede 34 procent, påvirker omdømmet i 2014 tilfredsheden med 40 procent. Undersøgelsen viser, at KF kan øge medlemstilfredsheden, hvis vi kan styrke opfattelsen af KF: > som en forening, hvor man er del af et fagligt fællesskab > som nogen, der er gode til at kommunikere med medlemmerne > som et sted, hvor man får noget for sit kontingent. I undersøgelsen kunne man til sidst tilføje kommentarer. Kommentarerne vidner om, at følelsen af at være med i et fagligt fælleskab især opstår, når man mødes til gode arrangementer med fokus på det faglige. ”Der har vi nok været lidt svage, og det er vi ved at gøre noget ved. Blandt andet har vi sat gang i at udvikle flere arrangementer med fagligt, relevant indhold, som skal rundt i alle regionerne,” forklarer Gert Johansen. Mangfoldigheden: En styrke og en udfordring En del medlemmer skriver i kommentarerne, at de føler, at KF har for lidt fokus på deres ansættelsesområde og specielle faglighed som for eksempel ansatte i kommuner, boligorganisatio- I figuren kan man se, hvordan KF placerer sig i forhold til målingen i 2012, og hvordan vi placerer os i forhold til gennemsnittet af alle organisationer i FTF og til den organisation i FTF, som er best practice. 67 68 72 63 71 72 81 73 Tilfredshed Loyalitet KF (2014) KF (2012) MSI best pratice (FTF-organisationer) MSI average (FTF-organisationer) 19 Vester Voldgade 111, 3. 1552 København V Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag – torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen Ansv. Kirsten Andersen Redaktør Jens Staunsager Larsen Annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Formand, Gert Johansen Næstformand, Jens Bech Vestergård Bestyrelse i øvrigt: Lisbeth Fjordvald Kasper Ørskov Hede Poul Jørgen Christensen Kirsten Nielsen Henrik Grønbech Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Design & Tryk: Rosendahls A/S Forsiden: Copenhagen Tower Foto: Nicolai Perjesi
Download PDF fil