Indhold 04 L angsom he dens kunst I bedste matadorstil kaster tre konstruktører terningen - og tester Projektlederspillet. Kan de få klarhed i deres komplekse projekter ved at gå ned i tempo? ”Problemer kan ikke løses på det niveau, som skabte dem”, har Einstein sagt. Formentlig inspireret af det kvantefysiske univers, han havde opdaget, hvor vejen fra til A til B ikke er én til én, men foregår i uforudsigelige spring. Komplekse byggeprojekter minder om kvantefysik, mener konsulent, bygningsingeniør og medforfatter til bogen ”Fejl i byggeriet” Lise Damkjær, som har designet ”Projektlederspillet”. I dag skal hun spille det med konstruktørerne og projektlederne, Kristian Mikkelsen, Peter Mayntzhusen og Taus Hansen. ”Byggeprojekter er stort set aldrig lige ud af landevejen. Det er kun sjældent sådan, at den ene slutning automatisk leder videre til den næste. Nydelige strategier, der kører på en snor, har det med at komme til kort, fordi projekterne ikke kan overskues fra ét sted. Ofte må de mest erfarne projektgrupper erkende, at selv hvis alle lægger al deres viden ind i en strategidiskussion, så vil det komplekse projekt selv noget andet”, siger Lise Damkjær. Projektlederspillet er designet til at skabe et rum, som kan indfange svar, muligheder, indsigter og refleksioner, der er noget mere end blot projektdeltagernes individuelt opsamlede viden samlet i en fælles hat. Og det virker tilsyneladende efter hensigten, for inden længe bringer stemningen af brætspil på en regnvåd feriedag i sommerhus de tre deltagere ud af det ”operational mode”, de plejer at befinde sig i, når de diskuterer faglige udfordringer. til refleksion og nytænkning. De fleste af dem er lidt overraskende, nærmest lidt barnligt enkle. Som fx det første spørgsmål inspektør i DAB Kristian Mikkelsen trækker: Hvad får du egentlig ud af at planlægge? Dumt spørgsmål, ikke sandt? ”Det siger sig selv”, er da også Kristian Mikkelsens første reaktion. ”Ellers kan vi ikke få puslespillet til at gå op. Nogen skal jo have overblikket. Det er nemmere at komme tilbage på sporet, når der har været afvigelser, hvis man startede med en plan”… ”Man bliver udfordret som planlægger, for alle andre har en bedre plan - synes de selv”, tilføjer projektleder i KG Hansen & Sønner Peter Mayntzhusen. Og så er der ellers gang i udvekslingen. 5 Ut expliquassi vent. Iti as aut que si iusam recte cuptae omni te nia conem ariam il il id molorerum fugiandamet estrunda doluptat. Projektlederspil I bedste matadorstil kaster tre konstruktører terningen – og tester Projektlederspillet. Af Thomas Davidsen Foto Pia Burmølle Hansen Forstyrrende spørgsmål Præmissen for dagens projektlederspil er, at de tre deltagere, i de to timer spillet er sat til at vare, skal undersøge, hvad ”langsomhed” kan gøre for at skabe mere effektivitet i de projekter, de er involverede i. Det, der skal åbne op for processen, er projektlederspillets 144 ”forstyrrende” spørgsmål, der er beregnede på at friste 08 10 14 Etcetera Konkursramt Det kan være en kaotisk tid, når konstruktører bliver ramt af virksomhedskonkurs. O K N K Det kan være en kaotisk tid, når konstruktører bliver ramt af virksomhedskonkurs. “Vi ser det som en helt selvfølgelig opgave at gå ind og undersøtte hvert enkelt medlem hele vejen igennem processen”, siger faglig sekretær Konstruktørforeningen, Mette Nissen. U R S “Vi var jo nok meget naive, men troede til det sidste på, at stumperne kunne reddes. På den anden side – hvis Myhlenberg gik konkurs, så var det bare det”. Det er snart et år siden, at bygningskonstruktør John Iversen blev en af de i omegnen af 21.000 danskere, der hvert år får hjælp fra Lønmodtagernes Garantifond, fordi deres arbejdsplads er gået konkurs. Det var en kaotisk tid, hvor han fik brug for sit medlemsskab af Konstruktørforeningen. For der er meget at se til og noget at tænke over, når konkursen pludselig rammer. Papirerne, reglerne, det pludselige hul i økonomien – og hvad bringer fremtiden? “Det er jo fra den ene til den anden dag, det sker. Man har selvfølgelig et eller andet sted gået og forberedt sig mentalt, men uden at tænke tanken til ende: Hvad gør jeg helt konkret, hvis vi går konkurs, og hvad er mine rettigheder? Det kan føles meget uoverskueligt”, fortæller John Iversen. Der er nogle juridiske aspekter i en konkurs, man ikke skal stå med alene, mener faglig sekretær i KF, Mette Nissen. Men der er også nogle menneskelige. “Det er jo en situation, der både kan give problemer fremadrettet og bagudrettet. Fremtiden er pludselig lidt usikker, og fortiden bliver man mindet om i form af manglende lønudbetalinger. Vi ser det som en helt selvfølgelig opgave at gå ind og undersøtte hvert enkelt medlem hele vejen igennem den proces”, siger Mette Nissen. R A M T Den svære overgang Papirarbejdet skal på plads. Lønsedler, ansættelseskontrakt, opsigelse. Har der været fri bil eller bonusordninger? Hvis nogle af papirerne ligger henne på arbejdspladsen, som kan være mere eller mindre lukket ned, så er det med at få fat i dem, for dokumentationen skal være helt på plads, før Lønmodtagernes Garantifond kan begynde sagsbehandlingen. Og den kan trække ud – typisk 7-8 uger - hvilket har været genstand for stor offentlig kritik. “Den alt overskyggende bekymring for de fleste konkursramte medlemmer er naturligvis, hvordan økonomien skal hænge sammen i overgangen fra den ene til den anden livssituation. Det kan blive til et ganske betragteligt hul fra første manglende lønudbetaling til sagsbehandlingen er overstået. Derfor kan medlemmer låne penge rentefrit af Konstruktørforeningen til at dække hullet. Så ingen “ Jeg kendte ikke mine minimumsgaranterede rettigheder. Og vidste heller ikke, at Konstruktørforeningen kunne låne én penge.” John Iversen – tidligere ansat i Myhlenberg, som gik konkurs sidste år. Fejlfinderen Mød Mian Tarp Lund, der har været med på Pakhuset på Langelinie siden den første projektering i 2010. Fejlfinderen ”Langt de fleste beslutninger tager jeg selv på pladsen. Derfor er det så vigtigt, at jeg kender projektet forfra og bagfra, oppefra og nedefra”, siger Mian Tarp Lund, der som bygningskonstruktør og fagtilsyn for arkitekterne har været på Pakhuset – Langelinie siden den første projektering i 2010. Af Thomas Davidsen Foto Stig Nørh Ut expliquassi vent. Iti as aut que si iusam recte cuptae omni te nia conem ariam il il id molorerum fugiandamet estrunda doluptat. Hun fører det faglige tilsyn for arkitekterne på Pakhuset - Langelinie, der skal stå færdigt ved årsskiftet. Men i realiteten er konstruktør i Lundberg & Tranberg Arkitekter Mian Tarp Lunds job bindeled og knudepunkt for hele holdet af ingeniører, entreprenører, håndværkere, bygherre og byggeledelse på det gigantiske kontorbyggeri. Alle arbejdsgangene skal før eller siden blåstemples af hende. Bliver de ikke lige umiddelbart det, er det også hende som er central for ”lad os finde en løsning på problemet”-afdelingen. Og problemer har der været nok af. Midt under byggeprocessen, og med en forceret tidsplan med en afleveringsdato, som var i slutningen af maj i år, gik entreprenøren E. Phil konkurs. For så vidt kom man på plads og i orden med ny samarbejdspartner og et nyt hold håndværkere allerede efter et par uger. Men følgevirkningerne var til at tage og føle på de efterfølgende måneder. Hele vejen ned gennem ge- ledderne måtte alle udvise fleksibilitet, indtil masterplanen var blevet revideret, og byggeriet igen var oppe i fulde omdrejninger. Mian Tarp Lunds telefonopkald til byggeledelsen og bygherren midt i denne sommers hedebølge hjalp heller ikke ligefrem på tingene. Målingerne på relativ luftfugtighed og temperaturmålingerne var oppe i det røde felt, konstaterede hun. Og kunne ikke andet end at anbefale et fuldt stop for gulvlægningen, der kom til at vare en hel måned. Et halvt års forsinkelse ender det hele nok med – er det for meget? ” Jeg synes det er klart i overkanten, men det er og bliver det muliges kunst under de givne forhold. Et par måneders forsinkelse havde ikke overrasket mig, men havde vi ikke haft en konkurs og en hedebølge ind over, så tror jeg vi havde afleveret til tiden”, siger Mian Tarp Lund. Gammeldags og moderne Et sted mellem 80- og 90% af hendes arbejde har siden 2010, med en enkelt barsel indlagt midt forløbet, handlet om Pakhuset. Hun har været med helt fra projekteringen af det spektakulære byggeri, der sender klare referencer tilbage til det gamle pakhus-miljø. Bygningens ”tårne” giver mindelser om de gamle hejseværker, hvor der blev trukket ting ind gennem lastelugerne. Og vinduerne, som i høj grad er toneangivende i bygningens visuelle udtryk, ser ud til at være tilfældigt placerede. Så det for den, der kigger på bygningen udefra – hvilket man bedst gør ovre fra Nordhavn på den anden siden af havnebassinet – er helt umuligt at se, hvor de bærende elementer er placerede indeni. Nogle vinduer er i gulvhøjde, andre i loftshøjde. Både som reference til luftrummene i det gamle pakhus, men også for at udnytte bygningens fantastiske placering på spidsen af Langelinie til at give udsyn til himmel og hav på én 15 20 Det vil KF arbejde for Mere end nogensinde er der brug for en stærk fagforening, stærke tillidsfolk, klubber og en dansk fagbevægelse, der formår at forny sig Det vil KF arbejde for Konstruktørprofessionen vokser, fordi der er brug for konstruktørernes kompetencer i et stadigt mere kompliceret byggeri med vækst i offentlige investeringer. Derfor er der mere end nogensinde brug for en stærk fagforening, stærke tillidsfolk, klubber og en dansk fagbevægelse, der formår at forny sig og stå sammen. Læs mere Find beretningen for de seneste to år og forslaget til den nye strategi på kf.dk i menupunktet publikationer, som du finder under ’Om Konstruktørforeningen’. Totaløkonomi Effektive byggeprocesser kvalitet og stå sammen. fortsat være en populær arbejdskraft hos arbejdsgiverne. Det vil medvirke til, at dimittenderne kommer hurtigt i arbejde. KF vil fortsat arbejde for at øge kendskabet til og anerkendelsen af konstruktørprofessionen, så konstruktørerne får job på både traditionelle og nye områder. Målet er de bedst mulige ansættelses- og udviklingsvilkår og den lavest mulige ledighed. først og fremmest er konstruktørernes faglige organisation. Efter ændringen af foreningens love ved sidste generalforsamling er KF dog parat til at åbne sig for nye grupper af bygningsprofessionelle på samme kvalifikationsniveau som konstruktørerne, hvad enten de kommer fra udlandet eller gennem nye, danske uddannelser. Færre internationale barrierer Danske virksomheder og fagfolk bliver udfordret af internationale konkurrenter og møder selv barrierer for eksport og professionel udfoldelse. Derfor er det et mål for KF at fjerne barriererne for bygningskonstruktører i Europa og Skandinavien gennem øget internationalt samarbejde og kendskab til vores profession. Vores internationale samarbejde skal også føre til ordnede arbejdsvilkår i byggebranchen på tværs af landegrænser uden social dumping og unfair konkurrence. Stigende krav om kvalitet, bæredygtighed, totaløkonomi og effektive byggeprocesser med et minimum af fejl og mangler kalder på dygtige bygningsprofessionelle. Også de offentlige investeringer i metro, Femernforbindelse og udbygning af motorvejene vil sammen med energirenoveringen af landets bygningsmasse give arbejde til bygningskonstruktører mange år fremover. Men samtidig er konkurrencen fra udlandet skærpet, og konstruktørernes løn- og arbejdsvilkår er under pres. Det gælder både de overenskomstdækkede og de mange, der er ansat på individuelle vilkår. Derfor står vi med en mulighed for fremgang for professionen på den ene side Bæredygtighed Øget synlighed KF’s kommunikationsindsats skal afspejle de strategiske mål ved at synliggøre, hvad kvalitet i byggeriet og effektive byggeprocesser betyder for samfundet, og at det drives af veluddannede konstruktører og andre bygningsprofessionelle. Kommunikationsindsatsen skal også bidrage til at udvikle selvforståelsen i professionen og brande Konstruktørforeningens arbejde. KF som netværk og ressource KF’s organisation skal udvikle sig på en måde, så den er gearet bedst muligt til at opnå de politiske og interessemæssige formål. KF er et levende netværk og en ressource for foreningens medlemmer, skabt af medlemmerne og for medlemmerne. Derfor skal foreningen arbejde for at fastholde - og helst forøge - organisationsprocenten blandt de erhvervsaktive bygningskonstruktører og de studerende for ad den vej opnå den maksimale kapacitet til at varetage medlemmernes interesse for så få ressourcer som muligt. og på den anden side med behovet for en stærk forening. Disse to sider danner fundamentet for den strategi, Konstruktørforeningens bestyrelse foreslår på generalforsamlingen for 2015-2019. Her kan du se nogle af hovedpunkterne i strategien. Til gavn for samfundet Konstruktørforeningen (KF) bidrager som en aktiv medspiller til at imøde- komme samfundets krav. KF’s mål for det fag- og byggepolitiske område er derfor at medvirke til at sikre kvaliteten i det byggede miljø til gavn for den enkelte borger og samfundet. Bygningskonstruktørerne giver stor værdi til gavn for samfundet, og KF vil markere dette bidrag. For den enkelte bygningskonstruktør betyder en stærk forening et stærkt fagligt fællesskab, bedre lønog arbejdsvilkår, bedre karriere- og jobmuligheder, mere kvalitet i professionen og uddannelsen samt mere indflydelse på den lovgivning, der vedrører byggeriet. Kvalitet i uddannelsen, nye arbejdspladser og lavere ledighed Et fokus på høj kvalitet i konstruktøruddannelsen og byggeriets andre uddannelser skal sammen med gode efteruddannelsesmuligheder sikre et byggeri med færrest mulige fejl og mangler. Når konstruktørernes ry for professionalisme og dygtighed fastholdes, vil de Nye medlemsgrupper Den nye strategi tager højde for, at foreningen kan optage nye medlemsgrupper, selvom Konstruktørforeningen 21 Vester Voldgade 111, 3. 1552 København V Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag – torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen Ansv. Kirsten Andersen Redaktør Jens Staunsager Larsen Annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Formand, Gert Johansen Næstformand, Jens Bech Vestergård Bestyrelse i øvrigt: Lisbeth Fjordvald Kasper Ørskov Hede Poul Jørgen Christensen Kirsten Nielsen Henrik Grønbech Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Design & Tryk: Rosendahls A/S
Download PDF fil