TEGNING C.F. Møller Årets Byggeri 2015 Ud over at der som noget nyt kom altaner i gavlene, er gavlene muret helt op til taget i en særlig blanding af mursten, der blev opfundet til stedet, og som har resulteret i en nyt, populært produkt fra Randers Tegl. FOTO Himmerland Boligforening/Ajs Nielsen Indhold 04 Renovering har gjort alment bolig byggeri populært En totalrenovering af 364 almene boliger i Himmerland > 5 har gjort alment boligbyggeri Renovering populært En totalrenovering af 364 almene boliger i Himmerland Boligforening i Ålborg har både indbragt prisen som Årets Byggeri 2015, skabt fundament for en mere varieret beboersammensætning og givet større efterspørgsel på boligerne. Af Kathrine Schmeichel Da Himmerland Boligforening i Ålborg for syv år siden søgte Landsbyggefonden om støtte til at renovere to afdelinger i Sundparken på 406 almene boliger fra slutningen af 1970erne, blev boligforeningen bedt om at tænke renoveringsprojektet større og mere visionært for på den måde også at tiltrække en ny slags beboere. Ud over at både bygninger og udearealer var nedslidte, var de to afdelinger præget af byggetekniske skader, små og utidssvarende boliger, høje udgifter til opvarmning og for mange fraflytninger. Så i stedet for bare at udskifte facader og tag på de 38 lave boligblokke udarbejdede Himmerland Boligforening i samarbejde med beboere og arkitektfirmaet C.F. Møller et projekt, der fik de to bebyggelser til helt at skifte karakter bl.a. ved at ændre på størrelsen og typen af lejligheder, forandre udearealerne og bygge et helt nyt fælles aktivitetshus. Renoveringen af de to afdelinger i Himmerland Boligforening har omdannet bebyggelsen, så den i højere grad fremstår som et rækkehuskvarter. FOTO C.F. Møller/Jørgen True I dag tilbyder de to afdelinger 16 forskellige boliger fordelt på 364 lejligheder mod kun syv slags før. Der er flest to- og treværelseslejligheder, og som noget nyt kan man nu få lejligheder i to etager – bl.a. fordi flere af boligerne er udvidet med en ekstra tagetage. På grund af et skrånende terræn ligner mange af blokkene umiddelbart rækkehuse på kun to etager, da den tredje etage først åbenbarer sig på den anden side af huset som en såkaldt parterre-lejlighed – der flere steder er slået sammen med stuelejligheden ovenpå til toetagers lejligheder. Renoveringsprojektet har ifølge Himmerland Boligforening betydet, at knap halvdelen af beboerne i de to afdelinger er nye tilflyttere – bl.a. som følge af at nogle af de tidligere beboere er flyttet permanent for at undgå processen med at blive genhuset. Tilflytningen har ændret beboersammensætningen. Der er fx flyttet flere par ind med børn, andelen af lønmodtagere er steget, og flere kommer fra en ejerbolig. Hvor der før var tomme lejligheder i de to afdelinger, står der i dag flere hundrede på venteliste. Revet ned til beton-råhuse Konkret er renoveringsprojektet gået ud på at rive boligblokkene så meget ned, at de stod tilbage som rå betonhuse med bærende skillevægge. Herefter har de fået nye træfacader, murede gavle, tage, døre, vinduer, gulve, adgangstrapper, altaner, nye køkkener og badeværelser samt delvist nye installationer af el, varme og VVS. Desuden er hele byggeriet blevet isoleret grundigt. På udearealerne er der ud over det Årets byggeripris i 2015 Renoveringsprojektet, der har kostet 428 mio. kr. og endnu ikke er helt afsluttet, fik prisen som Årets Byggeri 2015 bl.a. for at være ”et fornemt eksempel på, at det byggede miljø kan forandre og vende en negativ udvikling”. Det er første gang, et alment boligbyggeri får denne pris. Boligforening i Ålborg har givet byggepris og nye beboere. Bygningskonstruktørernes stemme mangler i debatten Bygningskonstruktørerne glimrer ved deres fravær i fagpressen. Det er en skam, da de har en vigtig rolle at spille som ’oversætter’ i et stadigt mere komplekst byggeri. Det mener Søren Meyer, der selv er bygningskonstruktør. Af Søren Meyer, udviklingschef i Grundejernes Investeringsfond (GI) Foto GI Det er svært at få øje på bygningskonstruktørerne i den byggefaglige debat og vidensudveksling i medier som Licitationen, Dagensbyggeri.dk og på diverse organisationshjemmesider. Måske skyldes den manglende synlighed, at bygningskonstruktører er mere fokuserede på at passe deres job og egen faglige udvikling og dermed overlader den offentlige diskussion til arkitekter, ingeniører og byggeriets organisationer. Flere akademikere i byggeriet Jeg er oprindeligt uddannet tømrer og bygningskonstruktør, men har i mange år arbejdet med vidensformidling inden for byggeriet – bl.a. i Dansk Byggeri og MENINGSSTAFETTEN GI, hvor jeg i dag I Meningsstafetten skriver er udviklingschef. branchefolk om emner inden for Gennem årene har jeg oplevet, byggeri. De holdninger, der kommer at der er blevet til udtryk i artiklen, er ikke nødvendiglængere mellem byggeriets udføvis udtryk for KF’s holdninger eller deres rende parter og arbejdsgiveres holdning. Har du forslag dem, der arbejtil debattører, eller har du selv en meder i byggeriets organisationer og ning, du gerne vil dele med vidensinstitutioner, andre, hører vi gerne fra dig hvis medarbejdere ofte har en akademikerbagpå bladet@kf.dk. grund som økonom, jurist og cand.polit. Den høje andel af akademikere uden for byggeriets traditionelle rækker skyldes nok, at byggeriets organisationer ønsker at gøre branchen mere synlig på den politiske dagsorden for dermed at få afgørende indflydelse på de rammebetingelser, vi arbejder under i byggeriet. Ikke at der er noget galt med, at folk har høje uddannelser, men problemet er, at meget nyttig viden går tabt, fordi vi i fagpressen og organisationerne har en tendens til at formidle alt for abstrakt og dybest set kun taler til os selv og dem, der definerer spillereglerne. fagfolk – nemlig bygningskonstruktørerne, da de forstår de fagligt tunge rapporter og anvisninger og derfor kan oversætte indholdet til faglig ’hands on’-viden, så den også når ud på byggepladserne. Hvis bygningskonstruktørerne oftere gjorde sig gældende i formidlingsprocessen som debattører/kommentatorer i fagpressen og i udviklings-/forskningsprojekter, ville det være en stor gevinst for byggeriet. 10 MENING Meningsstafetten: Bygningskonstruktørernes stemme mangler i debatten Udviklingschef i GI Søren Meyer savner bygningskon struktørerne som formidlere og debattører i fagpressen. A Søren Meyer BLÅ BOG Søren Meyer, 51 år, er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har siden 1996 primært arbejdet som formidler i bl.a. Træbranchens Oplysningsråd (nu Træinformation), Dansk Byggeri og GI, men har også arbejdet som bygge- og projektleder i både rådgiver- og entreprenørvirksomheder. Bor i Næstved. Kom nu ud af busken! Helt konkret kan I som bygningskonstruktører bringe jeres viden, erfaringer og refleksioner til torvs ved at følge med i de medier og på de platforme, hvor debatten og vidensudvekslingen foregår – fx Dagensbyggeri.dk, Licitationen, netmedier fra byggeriets organisationer, de sociale medier, KF’s hjemmeside og medlemsblad samt hjemmesiderne for jeres arbejdspladsvirksomheder, der ofte er glade for den gode branding, det er, at medarbejderne deler deres faglige viden og holdninger. Hvis det ikke ligger til højrebenet at formulere jer på skrift, kan I helt sikkert få hjælp af kommunikationsfolkene i KF. Se at komme ud af busken, for I har som bygningskonstruktører en vigtig rolle i at bidrage til at forbedre byggeriet ved at være med til at gøre den megen viden, der findes om byggeri, både læsbar og brugbar! 11 Formidling er svært I de udviklingsprojekter, vi støtter i GI, sidder vi ofte med i arbejds- eller styregrupper. Projekterne drives af personer med en imponerende høj faglig indsigt og en stor lyst til at forbedre byggeriet. Desværre er der ofte en kommunikationsmæssig kløft mellem dem, der udvikler viden, og dem, der skal modtage den. Når en rapport, der henvender sig til de udførende på byggepladsen, indeholder abstrakte ord og vendinger som ”deklaration af interesser”, ”holistisk tilgang til byggeriet”, ”eksplorativ” og ”semistruktur” bliver den ikke en kioskbasker på byggepladsen! ”Det er på tide, vi får taget endeligt livtag med en af byggeriets store elefanter – kommunikationen mellem byggeriets mange lag. Her kan bygningskonstruktørerne med fordel bidrage,” siger udviklingschef i GI Søren Meyer. Konstruktøren som ’oversætter’ Byggeriet har selvfølgelig brug for de højt specialiserede fagfolk til at udvikle den viden, der skal gøre vores byggeri bedre og mere effektivt. Men disse fagfolk har tit brug for andre 14 22 Springet til selvstændig gav ny arbejdsglæde Bygningskonstruktør Sammi Aabling Lech har genvundet arbejdsglæde og motivation ved at blive selvstændig. til selvstændig gav ny arbejdsglæde Bygningskonstruktør Sammi Aabling Lech sagde sit job op før jul 2015 uden at vide, hvad han skulle. I dag er han selvstændig og har genvundet både arbejdsglæde og faglig stolthed. Af Kathrine Schmeichel Foto Nicolai Perjesi ”Beslutningen om at blive selvstændig er den bedste beslutning, jeg har taget i mange år.” Det siger bygningskonstruktør Sammi Aabling Lech, der valgte ”at stå af ræset” lige før jul sidste år. ”Jeg havde mistet arbejdsglæden, selvom min daværende arbejdsplads gjorde, hvad den kunne for at holde mig i gang med kurser især omkring ledelse. Men jeg følte, at jeg var gået i stå og ikke brugte mig selv og min kreativitet nok. Og så syntes jeg heller ikke, jeg havde tid nok til min kerneydelse – servicering af kunder.” Sammi Aabling Lech, der har en baggrund som maler, har siden sin uddannelse som bygningskonstruktør i 2001 primært arbejdet som bygherrerådgiver og rådgiver inden for drift og projektering. ”Men jeg nåede aldrig rigtigt at gå arbejdsløs og tænke over min situation, fordi jeg blev tilbudt freelanceopgaver, før jeg overhovedet havde fået mig et cvr-nummer. Jeg fik også flere jobtilbud, fordi det var rygtedes i mit netværk, at jeg havde sagt op. Men jeg vidste, at det ikke ville hjælpe at skifte job, da jeg ikke på den måde kunne nå frem til årsagen til min indre utilfredshed.” ”I sidste uge arbejdede jeg 72 timer for Metroen, da jeg her har lange vagter på 12 timer. Til gengæld regner jeg kun med at skulle arbejde 15 timer i denne uge.” Springet Blå Bog Sammi Aabling Lech, 47 år, er udlært som bygningsmaler og efteruddannet som bygningskonstruktør i 2001 med speciale i ejendomsdrift og facilities management. Har bl.a. arbejdet som projektleder og bygherrerådgiver i arkitektfirmaet Per Nordahl Svendsen og ejendomsselskabet DEAS A/S. Arbejder i dag i sit eget firma, Lech Bygherrerådgivning. Bor på Frederiksberg. Større motivation og fokus Selvom han stort set arbejder lige så mange timer som før, er det på en anden måde. ”Jeg har en meget større motivation for at arbejde, fordi jeg selv bestemmer over det meste af min arbejdstid og pludselig oplever at få ros og anerkendelse for det, jeg gør. Men det har også gjort mig mere skarp og fokuseret, fordi jeg er kommet ud af min komfortzone. Som selvstændig kan jeg ikke læne mig tilbage og sige: ’Det er chefen, der har ansvaret!’. Jeg kan heller ikke lige ringe til it-afdelingen, hvis jeg har et problem med min computer.” På spørgsmålet om, hvilke ulemper der er ved at være selvstændig, svarer han: ”Jeg kan ikke rigtig få øje på nogle ulemper – bortset fra at man forlader sin komfortzone, hvilket jo for mig netop har været en positiv ting. Og skulle det gå galt, kan jeg altid blive lønmodtager igen.” Arbejdstiden svinger På få måneder opbyggede han via sit netværk en kundekreds, der bl.a. tæller en rådgivningsvirksomhed, boligforeninger og Metro-byggeriet, og hvor han bruger alle sine kompetencer fra bygherrerådgivning og projektledelse til kvalitetssikring og registrering af byggeri. ”Jeg arbejder næsten fuldtid nu. Men den store forskel er, at jeg i 80 procent af tiden selv kan tilrettelægge mit arbejde. Fx sad jeg i formiddags på min altan og arbejdede med noget administrativt. Og tit kan jeg hente min toårige datter tidligt fra vuggestuen og er nu mere sammen med hende end før,” siger Sammi Aabling Lech, der dog indimellem arbejder rigtig mange timer. 5 Sejr for Uddannelsesudvalget på VIA Poul Jørgen Christensen, der er formand for uddannel sesudvalget på VIA Byggeri, roser både de studerende og VIAs direktør for at være imødekommende over for de studerendes ønsker. gode råd som selvstændig Hvis du overvejer at blive selvstændig, har Sammi Aabling Lech disse råd: Ingen plan Da han sagde op, havde han ikke en klar plan. ”Jeg sagde op uden at vide, hvad jeg skulle. Min ide var at gå arbejdsløs et par måneder for at finde ud af, hvilken vej jeg skulle gå for både at udvikle mig og få min arbejdslyst igen,” siger han og fortsætter: Sammi Aabling Lech kan tilrettelægge det meste af sin arbejdstid selv. Her er han på tilsyn i en kontorbygning på Nørrebro i København, der skal ombygges til ungdomsboliger. > Du skal være proaktiv og gøre en indsats for at opsøge dine kunder. > Du må ikke være kræsen med typen af opgaver. > Du skal ikke give op, selvom du løber panden mod en mur i starten, for du vokser med opgaven. > Giv dit netværk besked, da mange gerne vil hjælpe dig, når de hører, at du er blevet selvstændig. > Vent nogle år med at blive selvstændig, hvis du er nyuddannet. Få dig først et fast job, hvor du kan samle arbejdserfaringer, kompetencer og netværk. 15 nelsen skulle samles igen, efter at de sidste fire semestre i februar 2016 var flyttet til Campus C (som Konstruktøren skrev om i nr. 6, 2015), oplevede vi en stor lydhørhed fra VIAs direktion. Ros til studerenende og VIA Synspunkt: Poul Jørgen Christensen glæder sig både over, at de studerende var med til at rejse sagen om delvis flytning af konstruktøruddannelsen til Campus C (billedet), og at ledelsen lytter til Uddannelsesudvalgets råd. Foto Arkitema Architects Denne imødekommenhed – som især har været personificeret ved direktøren for VIA Erhverv Konstantin Lassithiotakis – har medført, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som lige nu undersøger mulighederne for at kunne samle hele uddannelsen på Campus C. Arbejdsgruppen forventes at fremlægge sine resultater i maj (efter deadline på denne artikel), hvorefter direktionen vil træffe en beslutning. Samtidig vil jeg rose de studerende for den betydning, de har haft i kraft af VIA deres henvendelse til os i Uddannelsesudvalget. For uden den, var problematikken måske ikke blevet taget op! Som formand for Uddannelsesudvalget VIA Byggeri er denne sag for mig udtryk for, at vores arbejde i det lovpligtige udvalg nytter, og at vi rent faktisk kan få indflydelse på beslutninger, selvom vores funktion ’kun’ er af rådgivende karakter. Vi har i udvalget tradition for et særdeles frugtbart samarbejde med et fælles sigte, hvilket naturligvis er en vigtig forudsætning for, at en sag som denne skal kunne lykkes! blive samlet på det spritnye campus i Ceresbyen. Ud over at der er tale om et moderne byggeri med en masse spændende faciliteter, vil bygningen også kunne understøtte det flerfaglige samarbejde og den projekt- og problembaserede læring i et studiemiljø, hvor de studerende har samme kompetenceniveau. Konstruktøruddannelsen under VIA har allerede tradition for flerfagligt samarbejde bl.a. med de pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser. Disse samarbejder vil få langt bedre vilkår, hvis hele konstruktøruddannelsen samles på Campus C, da flere af disse uddannelser netop er placeret her. Saml uddannelsen på campus Ingen tvivl om, at jeg også på vegne af Konstruktørforeningen vil opfordre direktionen for VIA til at forfølge de konstruktørstuderendes ønsker om at Sejr for Uddannelsesudvalget på VIA Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Som medlem af KF kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar. Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af KF – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Dubehøverikkeiførsteomgangatflyttediteksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal for midles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016. Aktive studerende og en bestyrelse, der har været lydhør over for Uddannelsesudvalget på VIA Byggeri, har medført, at en arbejdsgruppe ser på mulighederne for at samle hele konstruktøruddannelsen på det nye Aarhus Campus. Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1912 – eller gå på lsb.dk/kf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser. Af Poul Jørgen Christensen, formand for Uddannelsesudvalget på VIA University College og medlem af KF’s bestyrelse Uanset om det vil lykkes de studerende at få opfyldt deres ønske om at samle hele konstruktøruddannelsen på det nye VIA Aarhus Campus C eller ej, er forløbet indtil nu udtryk for en slags sejr. Forløbet har nemlig vist, at Uddannelsesudvalget for VIA Byggeri ud over at leve op til sin funktion som rådgivende for bestyrelsen, rektor og ledelsen på VIA Univercity College også har haft en indflydelse på bestyrelsens beslutninger. For efter at Uddannelsesudvalget i efteråret 2015 bakkede de studerende op i deres krav om, at konstruktøruddan- Ring til Lån & Spar: 3378 1912 eller book møde på: lsb.dk/kf KF_160411_5%lån-C_197x148.indd 1 12/04/2016 18.21 Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandagtorsdag kl 1015 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Gert Johansen, formand Kirsten Nielsen, næstformand Lisbeth Fjordvald Poul Jørgen Christensen Jens Bech Vestergård Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Mikkel Boysen Meikle Design & Tryk: Rosendahls a/s Forside: En totalrenovering af 364 almene boliger i Himmerland Boligforening i Ålborg har bl.a. givet nogle beboere en ekstra tagetage. Foto C.F. Møller/Jørgen True
Download PDF fil