Indhold ”Hvis man ser på et byggeprojekt, omfatter det mange selvstændige agenter – fra den enkelte deltager, sjak og underentreprenører til ingeniører og arkitekter – hvilket fører til improvisationer, som ingen kan have et fuldstændigt overblik over, og som derfor gør projektet til en levende og dynamisk organisme. Hvis man gerne vil kunne styre et projekt, må man opgive forudsætningen om, at alt kan planlægges!” fokusere på flow og flaskehalse og på at skabe pålidelighed mellem de deltagende parter.” ”Flow skal forstås som sammenhængen mellem operationer – fx den sammenhæng, der er mellem murerens og tømrerens arbejde, og som kun kan udføres, når alle forudsætninger er der. Man kan fx ikke pynte et juletræ, uden det først er købt. På samme måde kan mureren ikke aflevere sit arbejde videre til tømreren, før arbejdet er helt færdigt – hvilket også afhænger af en masse andre faktorer som fx vejret, myndighedsgodkendelser, leveringer og tegningernes kvalitet. Derfor er et projekt afhængig af teamwork, hvor pålidelighed står som en central værdi, og hvor beslutningerne er delegeret ud til de faglærte håndværkere og sjak, der jo om nogen ved, hvornår en proces er helt færdig og kan afløses af den næste.” Find flow, flaskehalse og fejl Forudsætningen for at følge flowet i et projekt er, at det styres ud fra en såkaldt ’pull-logistik’. ”At styre et projekt med en ’pull-logistik’ betyder, at det er den aktuelle situation, der styrer, i stedet for en fastlagt plan – ’push-logistik’. En rundkørsel er et godt eksempel, da trafikken her er styret af situationen, mens et lyskryds styrer trafikken uafhængig af situationen.” Rollen for den traditionelle leder vil ikke blive mindre, selvom ’manden på gulvet’ får mere ansvar. ”Tanken om, at sjakkene skal lede sig selv vil ofte skabe en naturlig modstand hos byggeledere og mellemledere, fordi de tror, de bliver over- flødiggjort. Men de får bare en ny rolle i projektet, hvor de skal skabe optimale rammer for, at arbejdsprocesserne kan foregå i flow med både mandskab, maskiner, materialer og vejrforhold.” eneste gang noget ikke følger den foreløbige plan eller aftaler. For fejl er som ukrudt. De vil altid opstå, uanset hvad man gør. Men det er kun ved at finde og fjerne årsagen til en fejl, at den ikke opstår igen.” > Flow fører til bedre bundlinje Forudsætningen for at blive en god projektleder er, at man kan få øje på flowet. ”Projektlederen skal lære at se flow alle steder og alle vegne i hverdagen – i kassekøen, ved frokostbuffeten og på arbejdet. Hun skal åbne øjnene for spild og bemærke den tid, hvor der ikke produceres og spørge hvorfor? Og så skal hun lære af fejl, fx hver Sven Bertelsen fremhæver byggeprocessen omkring Bispebjerg Bakke, fordi det involverede ’ manden på gulvet’. Boligbyggeriet er fra 2006 og omfatter 135 unikke lejligheder fordelt på 11 huse. Lean Construction Læs mere om Lean Construction/Last Planner: > Bertelsen.org (Trimmet byggeri) > Guide til bedre planlægning med Last Planner System af Lean Construction - DK > Leancontruction.dk > Leanconstructionblog.com (engelsk) Projekter ér kaos Hvis vi nogensinde skal kunne styre et projekt kræver det ifølge Sven Bertelsen et opgør med opfattelsen af, at et projekt er en lineær række af enkeltstående operationer, der kan kontrolleres. ”Vi skal stoppe op og tænke helt forfra og begynde at forstå projektet som det komplekse system, det er, og operere med kaos – på en ordnet måde. Mere konkret handler det om at 05 10 15 11 Projekter er kaotiske af natur Hvis ikke vi lærer at forstå projekters natur, vil de blive ved med at løbe løbsk, siger forfatter i en ny bog. Boligbyggeriet Bispebjerg Bakke, der blev bygget i årene 2004-2006, er et resultat af et tæt samarbejde mellem Haandværkerforeningen, billedkunstneren Bjørn Nørgaard og Realdania Byg. Byggeriet fik EU-midler for netop at sætte fokus på samarbejde og læring. Flow kan ses på syv faktorer Flowet i et projekt kan ifølge Sven Bertelsen inddeles i syv hovedgrupper, der er afhængige af hinanden. Hver af de syv kategorier har flere andre flowforløb under sig – måske op til 50 hver, hvilket gør, at der ikke skal meget til, før en opgave i et projekt ’tilter’. Når disse syv forudsætninger er opfyldt, er aktiviteten på en byggeplads ’sund’: 1. De foregående arbejder skal være afsluttede 2. Der skal være plads nok 3. Mandskabet skal være til stede 4. Materiellet skal være til stede 5. Materialerne skal være til stede 6. Den nødvendige information skal foreligge (fx tegninger) 7. De ydre forhold skal være i orden (fx vejret og godkendelser) Sven Bertelsen mener, at man ikke skal regne med mere end 50 procents sandsynlighed for, at ugeplanen for et projekt holder. 7 7 Nyt ferie, sport- og konferencecenter er fyrtårn for tilgængelighed I udbygningen af Musholm skal alle med og uden handicap kunne følges ad. Nyt ferie, sport- og konferencecenter er fyrtårn for tilgængelighed Med den cirkelformede multihal lægger Musholm i Korsør sig i front som et af verdens mest tilgængelige ferie, sport- og konferencecentre. I sin udbygning af Musholm har AART architects lagt vægt på, at alle med og uden handikap kan følges ad, samtidig med at multihallen byder på selvvalgte udfordringer fra kørestolsrace til klatrevæg. Af Kathrine Schmeichel En 100 meter lang, knaldrød rampe rejser sig fra gulvplan til første sal langs det meste af den cirkelformede multihal. Den, der kommer først op – om det er i kørestol eller løbesko – vil også være den første til at nyde den flotte udsigt ud over Musholm Bugt og Storebæltsbroen. På rampen – der ifølge Politikens anmelder er ”det arkitektoniske højdepunkt” i AART architects’ udbygning af ferie-, sport- og konferencecentret Musholm – kan man gå, løbe eller lave kørestolsrace, alt efter hvad ens krop tillader. Hele konceptet bag udbygningen af Musholm – der ligger i Korsør og er ejet af Muskelsvindfonden – er ”et universelt design”, hvor man ser tilgængelighed i ”et langt bredere perspektiv end blot særlige tiltag for en specifik målgruppe med særlige behov” – som der står på hjemmesiden. Her kan man også læse: ”På Musholm ønsker vi, at alle mennesker uanset alder og handicap skal kunne følges ad. Indenfor og udenfor. Gæster skal mødes af muligheder frem for begrænsninger. Det betyder ikke, at alle nødvendigvis skal kunne alt eller lige hurtigt. Men det betyder, at centret har tilbud til alle, og at alle kan udfordre deres egne grænser.” på de oprindelige fælles bygninger, der ligger som et cirkelslag om hallen. Loftet i multihallen er designet med særligt fokus på at skabe en god akustik, så den også kan bruges til konferencer, musik og teater, ligesom den kan opdeles i mindre, lydmæssigt uafhængige, enheder – bl.a. via ”Nordeuropas største foldevæg”, som arkitekt Kathrine Hegner Stærmose, AART architects formulerer det. Udbygning indviet i 2015 Udbygningen af Musholm blev indviet i oktober 2015 og rummer ud over en ny multihal også 24 nye ferieboliger, en ny restaurant og reception. Facaderne på det nye byggeri er beklædt med træ. Overnatningskapaciteten er i alt 172 sengepladser fordelt på både hotelværelser og otte typer af ferielejligheder. Den nye, cirkulære multihal – der bl.a. har en klatrevæg, fitness og verdens første svævebane for kørestolsbrugere – fungerer som omdrejningspunkt for hele bebyggelsen, da den er bygget tæt Geometri-udfordring Ud over at skulle tænke tilgængelighed meget bredere end normalt – da forskellige handikapgrupper kan have meget modsatrettede krav til, hvad tilgængelighed er – har byggeriet ifølge Kathrine Hegner Stærmose haft én særlig udfordring. ”Det har været en arkitektonisk og byggeteknisk udfordring at skulle fusionere et allerede eksisterende byggeri, der har en kompleks geometri, med et nyt komplekst, geometrisk > Musholm skal repræsentere Danmark på verdens største arkitekturfestival, Arkitekturbiennalen i Venedig, der åbner 28. maj 2016. Musholm er udvalgt på grund af sin særlige ”humanistiske arkitektur”. Foto Kirstine Mengel Værd at vide når du skriver ansøgninger Få seks gode råd til at skrive bedre jobansøgninger. Ny udbudslov Af Kathrine Schmeichel Den nye udbudslov gør det lettere at afgøre, om man som virksomhed skal deltage i et offentligt udbud eller ej. ”Den vigtigste ændring i den nye udbudslov er, at hele udbudsmaterialet skal være færdigt, når det annonceres, hvor udbyderen før kunne nøjes med at lave en slags appetizer og så ellers arbejde videre på udbuddet og finjustere det i udbudsperioden. Det er en stor fordel for tilbudsgiveren, der nu bedre kan vurdere, om det rent faktisk har mange fordele Den nye udbudslov, der trådte i kraft 1. januar 2016, gør det på mange måder lettere, billigere og mere gennemsigtigt at deltage i offentlige udbud. En af de største ændringer er, at hele udbudsmaterialet skal være færdigt, når udbuddet annonceres. Udbudsloven gælder kun for offentlige og halvoffentlige bygherrer, når udbuddet er på over 38,6 mio. kr. Hvis det er under, behøver man ikke at sende sin opgave i EU-udbud, men skal følge Tilbudslovens regler. kan betale sig at byde ind på en opgave eller ej,” siger jurist Bitten Munk Warmdahl, der er administrerede direktør i Erik Møller Arkitekter A/S og har en mangeårig erfaring med udbud bl.a. i COWI. Loven, der trådt i kraft 1. januar 2016 som følge af et EU-direktiv, omfatter bl.a. alle offentlige og halvoffentlige bygge- og anlægsprojekter, der koster mere end 38,6 mio. kr. For indkøb under dette beløb behøver man ikke at sende sin opgave i EU-udbud, men skal følge Tilbudslovens regler om udbud. Offentlige udbud i Danmark udgør årligt ca. 300 mia. kr. Ulempe for udbyder Den nye fordel for tilbudsgiverne er til gengæld blevet en ulempe for udbyderne. ”At alt udbudsmaterialet skal være klart fra starten, betyder, at udbyderen ikke længere kan bruge pauseperioden til at arbejde videre med udbuddet og kun har begrænset mulighed for at ændre i det efter offentliggørelsen,” siger Bitten Munk Warmdahl. 18 > Ny udbudslov har mange fordele Den nye udbudslov gør det lettere og billigere at deltage i offentlige EU-udbud. Læs mere: Bedreudbud.dk Udbudsportalen.dk Udbudsloven Udbudsloven Nogle af ændringerne i den nye udbudslov er: 1. Udbudsmaterialet skal i udgangspunktet være komplet – inklusiv samtlige bilag (§§ 132-134) 2. Nyt tildelingskriterie for ’omkostninger’, hvor det er muligt at inddrage alle former for relevante omkostninger, herunder livscyklusomkostninger (§§ 161-168) 3. Evalueringsmodellen skal offentliggøres (§ 160) 4. Mulighed for udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskaber (men det skal fremgå på forhånd af udbudsmaterialet) (hhv. §§ 61-66, §§ 67-72 og §§ 73-79) 5. Flere små virksomheder kommer i spil bl.a. på grund af krav om opdeling af udbud i mindre kontrakter 6. Obligatorisk brug af et fælles europæisk udbudsdokument bl.a. som dokumentation for minimumskravene for egnethed (hvilket sparer en masse tid, da tilbudsgiver før skulle levere oplysninger på forskellige måder) 7. For tjenesteydelser som fx rådgivning gælder Udbudsloven kun for indkøb over ca. 1 mio., når staten køber ind, og for indkøb over ca. 1,5 mio. kr., når kommuner og regionale myndigheder køber ind. Dog er det et krav, at aftaler skal indgås ”på markedsmæssige vilkår”. Kilde: Bitten Munk Warmdahl 21 19 Meningsstafetten: Dyrere og dårlige byggeri på vej Overtager private virksomheder den tekniske byggesagsbehandling, vil det føre til dyrere og dårligere byggeri. Menings stafetten Meningsstafetten I Meningsstafetten skriver branchefolk om holdninger inden for konstruktørrelevante emner. Hvis du har forslag til debattører – også dig selv – hører vi gerne fra dig på bladet@kf.dk. Dyrere og dårligere byggesagsbehandling på vej Regeringen vil ændre Byggeloven, så private virksomheder kan overtage den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne. Men det vil føre til dyrere byggeri, mere bureaukrati og lavere byggekvalitet. NB! Denne Meningsstafet handler ikke, som annonceret i forrige blad, om, hvorfor virksomheder ofte søger efter bygningskonstruktører med håndværksmæssig baggrund. > Kontakt Bitten Munk Warmdahl Adm. direktør i Erik Møller Arkitekter A/S bmw@ema.dk www.ema.dk Maria Bernadette Bernard Riise, byggesagsbehandler i Kolding Kommune, mener, at en mere effektiv teknisk byggesagsbehandling sagtens kan realiseres inden for den nuværende lovgivning. Bitten Munk Warmdahl, der er jurist og administrerede direktør i Erik Møller Arkitekter, har en mangeårig erfaring med udbud bl.a. i COWI. Hun ser både fordele og ulemper ved den nye Udbudslov. Foto Erik Møller Arkitekter Denne barriere for fleksibilitet opvejes dog af, at loven åbner for to nye muligheder: Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog – hvilket skal være anført i udbudsmaterialet. Nye former for udbudsproces Om de to nye former for udbudsproces siger Bitten Munk Warmdahl: ”Udbud med forhandling, der længe har været en mulighed for forsyningsvirksomheder, skal foregå med mindst tre tilbudsgivere og må ikke kun handle om pris. Ved brug af konkurrencepræget dialog prækvalificerer ordregiver på sædvanlig vis leverandører til at give tilbud. Herefter udsendes et foreløbigt udbudsmateriale til tilbudsgiverne, som inviteres til en dialog med fokus på de områder i udbudsmaterialet, som udbyderen gerne vil have input til.” ”Fordelen ved de to nye muligheder er, at tilbudsgiverne ved en dialog bedre kan forstå udbyderens krav og prioriteter og dermed også både kan justere og påvirke udbudsmaterialet. Ulempen er, at det koster tid og penge for både ordregiver, tilbudsgiver og eventuelle rådgivere at forlænge udbudsprocessen til flere faser.” Selvom udbyderen benytter sig af forhandling og dialog, kan man ifølge Bitten Munk Warmdahl efterfølgende ikke justere på de grundlæggende parametre som tid, økonomi og ansvarsforhold med mindre det fremgår af udbudsmaterialet. ”Loven giver endvidere i højere grad små og mellemstore virksomheder mulighed for at komme med et tilbud, da det offentlige så vidt muligt skal opdele sine udbud i mindre kontrakter og gøre opmærksom på, hvorfor det eventuelt ikke kan lade sig gøre. Et krav om en minimumsomsætning, på to gange kontraktsummen, vil også fremme mulighederne for, at de mindre virksomheder kan deltage, så udbyderne ikke bare per automatik vælger virksomheder med den højeste omsætning.” Bæredygtighed som parameter Bitten Munk Warmdahl ser også andre fordele ved den nye lov. ”Som noget nyt skal udbyderen offentliggøre sin evalueringsmodel. Tildelingskriterierne er udvidet til at være: Pris, omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet. Under ’omkostninger’ kan livscyklusomkostninger/bæredygtighed også vægte i bedømmelsen.” Besparelser på 800 mio. kr. Erhvervs- og Vækstministeriet anslår, at udbudsloven vil medføre besparelser på omkring 800 mio. kr. årligt i form af reducerede udbudsomkostninger – henholdsvis på 300 mio. kr. for det offentlige og 70 mio. kr. for virksomhederne – samt en styrket konkurrenceeffekt, hvilket skønnes at kunne give det offentlige besparelser på op til 600 mio. kr. om året. 21 Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag-torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Gert Johansen, formand Kirsten Nielsen, næstformand Lisbeth Fjordvald Poul Jørgen Christensen Jens Bech Vestergård Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Mikkel Boysen Meikle Design & Tryk: Rosendahls a/s Forside: Udsnit af den nye, cirkelformede multihal på ferie, sport- og konferencecentret Musholm i Korsør, der har stort fokus på tilgængelighed. Foto: Kirstine Mengel
Download PDF fil