Photo by Samuel Zeller on Unsplash I ungdomsskolen vil vi gerne understøtte folkeskolens arbejde med at skabe attraktive og motiverende læringsmiljøer og gøre eleverne uddannelsesparate, fagligt dygtige, kreative og mere afklarede omkring deres uddannelses- og karrieremuligheder. Derfor har vi udviklet en række valgfag og en valgmodel, der prioriterer karrierelæring, faglig fordybelse og praksisnær undervisning i motiverende læringsmiljøer. Københavns Kommunes Ungdomsskole udbyder forskellige typer af åben skole-tilbud til folkeskoler i København: valgfag i udskolingen, lektiehjælp, faglig fordybelse og understøttende undervisning. Det er forskellige forløb, der bliver realiseret i gode forpligtende samarbejder med kommunens skoler samt eksterne samarbejdspartnere som fx. ungdomsuddannelser, foreninger, erhvervsliv og kulturinstitutioner. I dette katalog kan du læse om de valgfag, som ungdomsskolen tilbyder i skoleåret 2018-2019. God læsning. Udgivet af Københavns Kommunes Ungdomsskole, januar 2018 2
Download PDF fil