Børnehuset Nansensgade Arbejdsmiljø med fokus på fagligheden Integreret institution med 178 børn og 42 ansatte Arbejdet med Pionerprojektet har været givtigt for institutionens arbejdsmiljøgruppe og de fremhæver, hvordan de blandt andet har lært at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø: ”det at sætte fokus på noget positivt med kulturagenterne og så arbejde fremad frem for at tale psykisk arbejdsmiljø, som man gjorde tidligere med fokus på, hvad der er galt, så kan det blive selvforstærkende” Pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Helle Andreasen Den pædagogiske leder supplerer og fortæller, at det handler om at ændre ”mind-set” og gå fra at tænke i ”rigtigt og forkert” til at tænke i ”forskellige måder” at gøre tingene på: ”hele den der nysgerrighed på hinanden praksis og det at bevæge sig fysisk rundt (.) har medført et fokus på, hvad det kan give os, og en større fleksibilitet i forhold til at koble sig på hinanden alt efter hvilket pædagogisk fokus man har” Pædagogisk leder Mette Kleberg Ud over arbejdet med at opøve nogle kommunikative kompetencer hos kulturagenterne og lave kulturudvekslinger, har institutionen også fokus på, hvordan man finder balancen mellem kollegial omsorg og faglighed. ’Fagligheden skulle gerne veje tungest’, fortæller Mette Kleberg. Samlet set er Nansensgades Børnehus godt i gang med at videreudvikle, hvad der er centralt for dem i deres institution, og som har betydning for deres arbejdsmiljø og trivsel. Nye faglige fællesskaber vokser frem på grund af kulturagenterne og kulturudvekslingen har medført, at der er opstået et nyt fagligt fælles sprog: ”Før i tiden mødte vi kun hinanden til julefrokoster og den slags, så der talte vi kun sammen om private ting” Pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Helle Andreasen Den evaluering, institutionen selv har gennemført viser, at personalet er begyndt tage kontakt til hinanden på tværs af institutionen, og det får også en betydning for børnene, påpeger den pædagogisk leder: ”Pædagogerne har fået nogle flere valgmuligheder i forhold til at sætte noget i gang for børnene, der rammer bredere” Pædagogisk leder Mette Kleberg Tak Mange tak til Nansensgades Børnehus for at stille op til interview, så deres erfaringer med Pionerprojektet kan komme andre til gavn. Det gælder både de medarbejdere, der deltog ved interviewene, og de medarbejdere, der passede det daglige arbejde imens. Tak for de gode historier! Skrevet af: Pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi, Sara Kjær Page 2
Download PDF fil