TEMA: Budget 2019 ”Det er sjovt, rigtig meget faktisk, for man kan lave nogle sjove ting.” bl.a. andre kommuner, studerende, samarbejdspartnere og Kommunernes landsforening (KL), som vil høre nærmere om, hvad Ishøj har fundet ud af. De færdige kvalitetsparametre bliver præsenteret på en større konference i januar 2019 for alle dagtilbuddenes medarbejdere og tætte samarbejdspartnere. Kvalitetsparametrene vil herefter kunne læses på kommunens hjemmeside. ”Det er meget tydeligt for mig, at vi har rykket os fagligt. Arbejdet har bidraget til et væsentligt kompetenceløft på dagtilbudsområdet i Ishøj Kommune. Vi har fået virkelig meget ud af dette projekt, vi er godt i gang med implementeringen, og jeg ser frem til den fortsatte proces både hjemme i Ørnebo og alle kommunens dagtilbud.” siger Irene Davidsen. Idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse Ishøj Kommune har lavet et projekt for børn og unge med særlige behov, så som ADHD, angst eller bevægelseshæmmede handicap, for at give dem muligheden for at blive en del af et foreningsliv med en aktiv hverdag under trygge og beskyttede forhold Budo SportsKarate Ishøj har som mål at skabe en åben og social karateklub, hvor der bliver lagt lige så meget vægt på bredden som eliten. Dette ses mere tydeligt ved dagens træning end nogensinde før. Cheftræner Thomas Larsen har lige sat de første øvelser i gang efter opvarmningen og udover de traditionelle, hvide GI-dragter, er der denne eftermiddag også en ny deltager, der løber rundt i grå joggingbukser og blå T-shirt. Karate er en kampsport, som kræver en god fysik men også en høj disciplin og koncentration. Netop derfor er det en sport, som egner sig rigtig godt til et ny-opstartet projekt, for børn og unge med særlige behov og til Jamie Sørensen, som er den nye deltager på karateholdet. ”Det er sjovt, rigtig meget faktisk, for man kan lave nogle sjove ting,” siger han, efter han har prøvet forskellige øvelser og tekniker ved dagens træning. ”Vi har med børn og unge mennesker at gøre, der har en diagnose eller et handicap, så vi kigger på den enkelte person og bygger teknikkerne op ud fra, hvad deltagerne kan præstere,” fortæller cheftræner Thomas Larsen og fortsætter: ”Projektet startede for tre uger siden, men vi er glade for det, og jeg kan se, at Jamie også er glad for at være her. Jeg ser det som et godt initiativ til, at vi som klub kan tage springet og blive en af de få Para-Karate-klubber i Danmark.” Center for Kultur og Fritid i Ishøj Kommune har sammen med foreningen søgt midler til holdtilbuddet fra Den Fælleskommunale Idrætspulje, som har til formål at støtte op om nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse for at flere kan dyrke idræt i foreningslivet. Ishøj Håndboldforening har også vist stor interesse og vil fra januar 2019 tilbyde et lignende forløb. IshøjNYT 13
Download PDF fil