TEMA: Året der gik Vores nye byråd Ishøjs nye byråd konstituerede sig i december, og den 2. januar var det tid til at trække i arbejdstøjet. Ishøj Byråd 1. januar 2018 Se, hvem der fik hvilke udvalgsposter under præsentationen af det nye byråd på side 3-5. • Alle fem partier i byrådet er gengangere. S har bevaret sit flertal med 11 mandater, DF er gået fra tre til to, og Venstre er gået fra to til tre, mens SF bevarer to mandater og Enhedslisten én. • Blandt byrådets 19 medlemmer er der to nye ansigter − Johnna Stark (S) og Pia Skourup (V). Med de to nye kvindelige medlemmer er andelen af kvinder i byrådet steget fra seks til otte medlemmer. • Selvom der kun er to nye ansigter, så er reelt fire personer nyvalgte. Både Sami Deniz og Kalbiye Yüksel fra SF kom nemlig ind som suppleanter i forrige byrådsperiode og er først nu valgt ind på eget mandat. • Valget i 2017 blev et farvel til John Nielsen, som ikke opnåede genvalg pga. DF’s tilbagegang fra tre til to mandater, og til Seyit Ahmet Özkan (S), der ikke genopstillede. at sige, men ifølge borgmester Ole Bjørstorp er det ærgerligt, at hele fremgangen i valgdeltagelsen fra 2013 på 7,6 procent er gået tabt. ”Det er jo ikke noget nyt, at Ishøj har en af landets laveste stemmeprocenter, men havde vi fastholdt fremgangen fra 2013, så havde vi ligget en hel del bedre i statistikkerne, end vi gør nu med landets laveste valgdeltagelse. Men det ér svært og noget, som vi skal have fokus på, fordi valgdeltagelsen er et pejlemærke for borgernes deltagelse i og opbakning til lokaldemokratiet. Til gengæld kan vi glæde os over, at vores indvandrere og efterkommere stemmer markant højere end landsgennemsnittet,” siger Ole Bjørstorp. Ole Bjørstorp Borgmester Formand for Økonomi- og Planudvalget Telefon: 51 20 35 11 E-mail: obj@ishoj.dk Politiske mærkesager: Orden i økonomien, nyt genoptræningscenter, bekæmpelse af støj, flere læger til Ishøj, bedre normeringer i daginstitutionerne, fokus på sport og fritid, flere ressourcer til det kriminalpræventive område, herunder indsatsen imod radikalisering. Sengül Deniz 1. Viceborgmester og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Telefon: 60 20 15 74 E-mail: sed@ishoj.dk Politiske mærkesager: Jeg arbejder for et godt og levende kultur- og fritidsliv. Det skaber gode fællesskaber i byen og gør os attraktive for nytilflyttere og gæster. Mangfoldighed er Ishøjs styrke. Som formand for Medborgerforum vil jeg arbejde for at skabe en kultur i kommunen, hvor der er respekt for forskellighed og plads til alle uanset køn, alder og etnicitet. I 2013 landede stemmeprocenten for de ikke-vestlige indvandrere på 58,9 procent – i landet som helhed var den blot 42,5. Vi har endnu ikke tallene for valget i 2017. Merete Amdisen Formand for Social- og Sundhedsudvalget og medlem af Økonomi- og Planudvalget Telefon: 29 43 30 12 E-mail: mem@ishoj.dk Politiske mærkesager: Jeg vil arbejde for vækst og udvikling i Ishøj Kommune. En sund økonomi er en forudsætning for kommunal velfærd. Jeg vil kæmpe imod fattigdom og ulighed i samfundet. Alle har ret til at leve et trygt og værdigt liv, hvor der tages hånd om de svageste. Jeannette Merklin Formand for Børne- og Undervisningsudvalget Telefon: 23 10 84 97 E-mail: jem@ishoj.dk Politiske mærkesager: Jeg brænder stadig for at være med til at give vores børn og unge de bedste forhold i skole og dagtilbud. Vi ved, at børn, som trives, lærer bedst. Vores nye talentstrategi skal sikre, at vi fortsat har fokus på at løfte eleverne både i top og bund. Derfor skal vi fortsat arbejde med at udvikle elevernes faglige niveau. IshøjNYT 3
Download PDF fil