TEMA: Budget 2018 Tandsundhed på dagsordnen Tandplejen har − med Social- og Sundhedsudvalget i spidsen − besluttet at lave et pilotprojekt for sårbare familier. Projektet skal forbedre tandsundheden og derigennem også give en oplevelse af en højere livskvalitet for familier, der har et dokumenteret lavt besøg i en tandlægestol Forskning og erfaringer viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem social udsathed og ulighed i sundhed. Dette gør sig også gældende for tandsundhed. Derfor har Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune besluttet at lave pilotprojektet ’Tandsundhed i sårbare og udsatte familier’, hvor barnet i forvejen har tilknytning til den kommunale tandpleje. Det betyder, at 25 børn og − vigtigere endnu − deres forældre, bliver inviteret ind i tandlægestolen for at få forebyggende og restaurerende tandbehandling. ”Det vigtigste er, at vi, når projektet skal vurderes, har fået øget livskvaliteten hos de deltagende familier,” siger Birgitte Sindrup, som er overtandlæge i Ishøj Kommune, og fortsætter: ”Her tænker jeg fx på en forælder, der måske har været til en jobsamtale uden at tænke over, hvordan deres tænder måske var årsag til et skadeligt lavt selvværd. Eller man har husket at børste tænder sammen med sit barn og derved understreget vigtigheden i at passe på sine tænder.” Bedre livskvalitet ot færre udgifter Det bliver altså igennem motivation og forebyggende indsatser over for børnene såvel som deres forældre, at projektet forsøger at bryde den sociale arv. Indsatsen i pilotprojektet er tænkt som en helhedsindsats. Derfor samarbejder Tandplejen tæt med Center for Børn og Forebyggelse, Borgerservice og Jobcenteret. På den måde sikrer Tandplejen, at børn og forældre oplever den føromtalte højere livskvalitet, samt at de på længere sigt opnår en bedre tandsundhed gennem forebyggelse og behandling. Det vil også betyde, at udgifterne til Birgitte Sindrup, overtandlæge tandbehandling falder. Hvis pilotprojektet opnår de ønskede mål, betyder det, at 50 procent af familierne har fået etableret gode tandplejevaner, hvilket vil resultere i et fald i antallet af ansøgninger om støtte til kommunal tandbehandling. ”Vores udgangspunkt er altid at fokusere på den målgruppe, vi er til for, nemlig børnene, og at de bliver motiveret til at få en bedre tandsundhed. Men lige i dette tilfælde er det netop det at inddrage forældrene, der sikrer, at vi får løftet opgaven,” slutter Birgitte Sindrup. 4 IshøjNYT
Download PDF fil