TEMA: Byudvikling Ishøj Byråd i glimt Byrådet besluttede… (marts - maj 2017) • at vælge Kabelplus til at stå for driften af anten neanlægget og levere indhold fra den 1. juni, da den gamle kontrakt med YouSee udløb den 31. maj • at Sami Deniz overtager Niels Borres plads i Økonomi- og Planudvalget og Kalbiye Yüksel fortsætter i Kultur- og Fritidsudvalget • at stille en strækning på Ishøj Stationsvej til rådighed for demonstration af et støjabsorberende autoværn, som et forsøg på at afhjælpe støjgener ved boligerne langs vejen • at godkende nye fælles telefontider på rådhuset, da der tidligere var stor forskel på de forskellige enheders telefontider. De nye fælles tider er lettere at huske for borgerne • at frigive midler til at klargøre rammerne til wellnesshave ved udearealet ud for Ishøj Svømmehal • at give navnet Landsbyskoven til den nye rekreative skov ved Ishøj Landsby. 144 navneforslag kom der i navngivningskonkurrencen på Ishøj Kommunes Facebookside og hjemmeside • at godkende en ny sundhedsstrategi, der sætter retningen for kommunens arbejde med sundheds fremme, forebyggelse og rehabilitering. Se flere af byrådets beslutninger fra marts-maj på ishoj.dk/dagsordener-og referater Borgmester Ole Bjørstorp om regnskabet for 2016: ”Endnu et år med et flot regnskab, hvor vi fandt penge til at udbygge vores bolig- og erhvervsområder, så vi kan fastholde et godt serviceniveau fremover. Næsten alle erhvervsgrunde i det nye erhvervsområde Winthersminde er blevet solgt og indbragte 100 millioner kroner i kommunekassen. Penge, der luner godt på kistebunden og ruster os i forhold til kommende projekter og udfordringer. Det var også herfra, vi fandt penge til at renovere og fremtidssikre svømmehallen. Men vi har stadig mange udfordringer. Heriblandt en alt for høj arbejdsløshed og for lavt et uddannelsesniveau. Derfor har vi heller ikke skåret i ressourcerne til folkeskolen. Og udvidelsen af erhvervsområderne giver flere lokale arbejdspladser.” 1 Der er byrådsmøde den første tirsdag i hver måned kl. 19. Du kan se byrådsmøderne direkte på TV-Ishøj og kommunens hjemmeside www.ishoj.dk/livestream-tv-ishoej, eller når du har lyst på TV-Ishøjs YouTube-kanal: youtube.com/tvishoj Regnskab 2016 i alt: 681,0 mio. kr. - gæld 116,1 mio. kr. - kassebeholdning 40,4 mio. kr. - penge i budgettet, der ikke blev brugt Se regnskabet på ishoj.dk Du kan se kommunens regnskab på Ishøj Bibliotek og på vores hjemmeside www.ishoj.dk. Hvis du har spørgsmål til regnskabet, er du velkommen til at kontakte stabscenter Økonomi. 16 IshøjNYT
Download PDF fil