Alle beboere i den almene boligsektor har mulighed for at få afgjort en klage i et beboerklagenævn. Hvis du ønsker at klage, skal du gøre det skriftligt. Det koster et mindre beløb at få behandlet klagen. Du skal sende klagen til Beboerklagenævnet. Det kan også være den boligorganisation, du bor i, som kan indbringe din sag. I visse tilfælde af sager, hvor din boligorganisation ikke viderebringer den klage, du kommer med, kan du selv indbringe klagen. Hvad kan jeg klage over? • Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning • Betaling af vand og varme o.lign. • Boligens stand ved indflytning • Regler og retningslinjer i forbindelse med varsling af huslejeforhøjelser • Fastsættelse af tidsfrister for udførelse af arbejder i det lejede • Installationer og forbedringer af det lejede • Tilbagebetaling af beboerindskud • Ret til fremleje eller bytte • Lovlighed af beslutninger, der er truffet i de beboerdemokratiske organer • Lejernes betaling af fællesantenner m.v. • Husordensager Visse overtrædelser af husordenen kan føre til opsigelse eller ophævelse af lejemålet: - Vold eller trusler om vold - Adfærd til fare for andre, herunder anvendelse af våben og opbevaring af farlige materialer - Adfærd, der skaber generel utryghed - Chikane - Støj til væsentlig gene. F.eks. støjende adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj - Ødelæggelse af ejendommen - Vanrøgt af boligen - Husdyr, der er til væsentlig gene - Generende adfærd for ejendommen eller dens beboere - At holde husdyr i modstrid med husordenen.
Download PDF fil