Camilla Høeg er stylist og kreativ partner i Høeg + Møller, hvor hun rådgiver om trends og skaber visuelt indhold til firmaer og medier inden for interiør. Her fra by Wirth og PIECE of DENMARK. Godt nyt: ROD er in! Tæppe fra Garant. Her brugt på væggen. Grønne planter giver liv og dejlige kulører. De 5 største boligtrends Dybe farver, mørke træsorter og bohemeagtigt rod dominerer moderne boligindretning. Stilen er, ifølge boligstylist og kreativ partner Camilla Høeg, både teatralsk og stemningsmættet. Få ekspertens tips til, hvordan du bringer trenden ind i dit hjem. 1. ROD PÅ DEN FEDE MÅDE Glem alt om det knivskarpe, ryddelige hjem. Autentisk rod viser, at du har tid til at leve livet. “I stedet for at stuve melposer, børnenes tusser og magasinerne af vejen, så lad sagerne blive fremme, men opbevaret i dekorative krukker, bøtter og åbne reoler. Det upolerede look gælder også væggene, der kommer til at fremstå mere rå med de mange flotte kalk- og mineralmalinger, som vinder frem”, Camilla Høeg. 2. TEATRALSK FARVESKALA Dyb blå, mørk lilla og blomme slår helt igennem og giver kombineret med tunge gardiner, velour og farvede vægge et dekadent, eksklusivt og nærmest teatralsk udtryk i indretningen. “Stilen cementerer, at vi endelig er ude af finanskrisen og nu skruer op for store stemninger,” lyder det fra Camilla Høeg. 3. MØRKERE TRÆSORTER Efter en længere periode med eg, ask og birk som foretrukne træsorter vil mahogni, valnød og ahorn få kronede dage. “Skab en varm og effektfuld stemning på gulve og vægge samt i køkkenet og badrummet, hvor skabe, skuffer og bordplader er i de mørke træsorter,” råder Camilla Høeg. 4. PÅ DEN GRØNNE GREN Botaniktrenden med grønne farver og planter fortsætter. “Nu med det tvist, at den grønne farveskala drejer mere over i en mørkere og støvet retning og kombineres med årets nye sort: brun GARANT MAGASINET – SIDE 2
Download PDF fil