køreledningerne dimensioneres for den vindpåvirkning, der statistisk set kan forekomme inden for konstruktionens levetid. Såfremt der er meldt forhøjede vindstyrker, der kan skabe driftsforstyrrelser på køreledningsanlæggene, har Banedanmark en procedure for hastighedsnedsættelser på specifikke steder. Ved langsom kørsel begrænses risikoen for ulykker. der betjener vejsystemet. Afløbssystemerne skal derfor også integreres i planlægningen. Desuden kan usædvanlige kombinationer af vejr forekomme hyppigere i fremtiden, som regn på frossen jord. En anden udfordring ved øget nedbør er, at der vil være øget risiko for akvaplaning. Dette er et vigtigt sikkerhedsmæssigt aspekt, der bør overvejes, når der diskuteres kapaciteten af afløbssystemer for veje. VEDLIGEHOLDELSESPROCEDURER OG PLANLÆGNING Den effektive kapacitet i drænstrukturer, såsom grøfter og faskiner, afhænger bl.a. af vedligeholdelsesprocedurer. Med kraftigere nedbør og større maksimale afstrømninger og øget erosion og sedimenttransport, vil hyppigheden for nedbrud af eksisterende strukturer forventes at øges, hvis vedligeholdelsesprocedurer på dette område forbliver uændret. Dette er især vigtigt for økonomisk tunge aktiver som broer. De hyppigere og større oversvømmelser øger erosionen og udgør en større efterspørgsel på inspektion og vedligeholdelse af de sårbare strukturer. Korrekte metoder er nødvendige for at identificere sårbare aktiver med hensyn til forskellige typer af fundament og erosionsbeskyttelse. Mange problemer som følge af oversvømmelse eller overdreven afstrømning kan undgås ved en bedre tilpasning af vejene. Lodret justering går ud på at ophøje vejen til et niveau med lille eller ingen risiko for oversvømmelser. Vandret justering handler om at placere vejen på en sådan måde, at den ikke udgør en barriere for vandveje, især ved sedimenttransport i oversvømmelsessituationer. Desuden bør områder med stor risiko for kysterosion undgås. KLIMATILPASNING AF DANMARK – IDAs KLIMATILPASNINGSSTRATEGI VEJE SKAL KUNNE AFLEDE MERE REGNVAND Der er i dag lavet nye krav til, hvorledes afvandingssystemerne langs vejene skal udformes, så de bliver bedre i stand til at lede vand væk fra vejbanen. Disse krav er implementeret i vejreglerne for afvandningssystemer for veje i Danmark. På statsvejnettet, dvs. motorveje og øvrige hovedlandeveje, skal der gennemføres en kortlægning af, hvor på vejnettet, der kan forventes at være særlig risiko for oversvømmelse. En sådan kortlægning bidrager til at forbedre prioriteringen af ressourcerne til klimatilpasning på det overordnede vejnet. TRAFIKMELDINGER VED EKSTREME VEJRSITUATIONER Ved ekstreme vejrsituationer, som voldsomme regnskyl med risiko for aquaplaning eller oversvømmelse, storme osv., spiller trafikmeldinger en central rolle i forhold til trafikanterne. De skal løbende kunne modtage helt aktuelle informationer om situationen på vejene fx via radio, mobiltelefonen eller GPS samt trafikledelsessystemer. AFSTRØMNING OG NØDVENDIG DRÆNINGSKAPACITET Øget nedbørsintensitet øger afstrømningen fra veje og dermed risikoen for oversvømmelser som overstiger kapaciteten af dræn i infrastrukturer, 70
Download PDF fil
KLIMATILPASNING AF DANMARK – IDAs KLIMATILPASNINGSSTRATEGI Marts 2012
