4 IDA Global Development – Udviklingstemaer og globalisering til debat April Bæredygtige og smarte mega-byer Arrangement nr. 325376 Frem mod 2030 forventes 60 pct. af Jordens befolkning at bo i bymæssige områder, og en ud af tre vil bo i byer, der rummer flere end en halv million indbyggere. Ud af verdens 31 mega-byer (mere end 10 millioner indbyggere) ligger de 24 i det globale syd. Yderligere 10 mega-byer forventes at vokse frem – alle i det globale syd. Det stiller kæmpe krav og udfordringer til infrastruktur og planlægning samt de omgivelser, som skal forsyne mega-byerne med mad, vand og andre ressourcer. Arrangementet fokuserer bl.a. på, hvordan danske virksomheder, viden og teknologi kan være en del af løsningen. Maj Det Arabiske Forår Arrangement nr. 325375 Der var store forhåbninger, da Det Arabiske Forår tog sin begyndelse i Tunesien for snart otte år siden og på den ene eller anden måde hurtigt forplantede sig ud i den arabiske verden. Arrangementet vil med fokus på Egypten, Libyen og Jordan se på, hvor Det Arabiske Forår er i dag og bl.a. se på, om de politiske systemer er blevet mere demokratiske, om kvinder har fået flere rettigheder, og om der er kommet mere stabilitet. Juni Afrikas infrastruktur – en sag for danske fonde? Arrangement nr. 325377 Afrika skriger på bedre infrastruktur for at opnå vækst og udvikling og bekæmpe fattigdom. Den Afrikanske Udviklingsbank skønner, at Afrika samlet har brug for at investere 95 mia. dollar i infrastruktur – om året. Men de faktiske investeringer er under det halve, og udviklingsbistanden har ikke formået at løfte opgaven. I august 2017 lancerede A.P. Møller Holding sammen med flere store pensionskasser en ny Afrika Infrastruktur Fond med en kapital på hele 550 mio. dollar og et mål om at investere i 10-15 afrikanske infrastrukturprojekter over 10 år. Mødet ser på udviklings- og afkastpotentialerne.
Download PDF fil