2 Forord VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF NY VIDEN Kære IDA-medlem Du skal ikke have været mange måneder på arbejdsmarkedet, før du med garanti har oplevet, at teknologien har forandret en arbejdsgang, et produkt eller en måde at kommunikere på. Hver eneste gang, der sker bare en lille udvikling, mister vi en smule af markedsværdi. Det er ikke fordi, vi ikke kan lære noget nyt, mens vi er på arbejde, men reel udvikling kræver, at vi stopper op og giver os tid til at lære. Arbejdsgivernes og vores samarbejdspartneres forventninger forandrer sig simpelthen hurtigere, end nogen ekspert kan nå at følge med i. Coronakrisen forandrede Danmarks arbejdsmarked nærmest fra dag til anden. Klimakrisen forandrer verden på måder, vi endnu ikke har forstået og vi kan ikke sige os fri for finanskriser og andre konjunkturændringer. Hvis man først begynder at omstille sig, når krisen banker på, er det for sent. I IDA kender vi markedet for tech-, it- og naturvidenskabsuddannede bedre end nogen anden. Vi kan hjælpe dig til at finde den helt rigtige efteruddannelse, der passer til både dig og fremtiden. Vores mål er, at du altid har de bedste forudsætninger for at være klædt rigtigt på – både til det lokale og det globale arbejdsmarked. Sådan at IDA også er din foretrukne partner, når det gælder efteruddannelse og kompetenceudvikling. De forløb og kurser, du kan vælge mellem i kataloget, er udviklet og udbydes i samarbejde med førende danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner og universiteter. Det er din garanti for, at kurserne er blandt de allerbedste. Efteruddannelse tager tid. Men det er den bedste investering, du kan give dit eget arbejdsliv, så jeg håber, du vil finde tiden – for din egen skyld. IDAs medlemmer har været med til at definere udbuddet af kurser i kataloget. Hvis du savner særlige kurser eller uddannelser – eller du har andre forslag til forbedringer, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. God læselyst. Thomas Damkjær Petersen, Formand for IDA
Download PDF fil