VEDTÆGTER 9. Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 2. kvartal. Indkaldelse skal finde sted ved annoncering i IDAs medlemsblad "Ingeniøren" med mindst 30 dages varsel. Dagsorden skal altid indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskabet for gruppen 4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år 5. Indkomne forslag 6. Valg i henhold til vedtægterne 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne behandles på generalforsamlingen, være besty- relsen i hænde senest 15 arbejdsdage før gene- ralforsamlingen. Kandidater til de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesposter skal sende meddelelse om deres kandidatur, således at det er sekretariatet i hænde senest 15 arbejdsdage før generalforsamlingen. Endelig dagsorden med eventuelle indkomne forslag samt oplysninger om kandidater til de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesposter gøres elektronisk tilgængelig for gruppens medlemmer senest otte arbejdsdage før generalforsamlingen. Kun medlemmer med gyldigt adgangskort har adgang til og stemmeret på generalforsamlingen. Adgangskort kan rekvireres hos IDA Forsikring senest fem arbejdsdage før generalforsamlings- dagen. Arbejdsdage er mandage til fredage, som ikke er helligdage. Det reviderede regnskab udleveres på general- forsamlingen. Stemmeret på generalforsamlingen har alene medlemmer af IDA Forsikring, som samtidig er medlem af IDA. Over generalforsamlinger skal føres protokol, der underskrives af mødets dirigent og bestyrelsens formand. Underskrevet protokol af gruppens generalfor- samlinger gøres elektronisk tilgængelige for gruppens medlemmer. 10. Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan holdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 1/10 af medlemmerne over for bestyrelsen fremsæt- ter skriftlig begæring herom. Ekstraordinær generalforsamling efter sådan begæring, indkaldes inden tre uger og skal altid indkaldes med mindst otte dages varsel. 11. Ændringer i gruppens vedtægter Ændringer i gruppens vedtægter, bortset fra ophævelse af gruppen, kan finde sted, når 3/4 af de tilstedeværende medlemmer på en general- forsamling stemmer for ændringerne. Ændringerne af vedtægternes §2, 3, 7, 11, 12 og 13 skal, for at være gyldige, godkendes af Ingeniørforeningen i Danmarks ledelse. 12. Ophævelse af gruppen Ophævelse af gruppen kan ske på en generalfor- samling, når forslaget er udsendt til medlemmerne rettidigt, og når mindst halvdelen af de stemme-berettigede medlemmer er til stede, og 3/4 af disse stemmer for forslaget. Er det nødvendige antal medlemmer ikke repræsenteret, kan 3/4 af de tilstedeværende medlemmer beslutte, at der skal indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, der da skal finde sted inden én måned. På den nye ekstra- ordinære generalforsamling kan forslaget der- efter vedtages med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede med- lemmer. Hver enkelt forsikringstager skal selv opsige sin forsikring skriftligt til selskabet. Side 3 af 4
Download PDF fil