iPaper - Side 1

Januar 2010 IDAs lederpanel: Klimaudfordringen i erhvervslivet Resume I en tid, hvor klimaudfordringen for verden efterhånden er uomtvistelig, og hvor alverdens politikere har mere end svært ved at løse problemerne, er det mere end interessant at se på, hvordan erhvervslivet succesrigt kan bidrage til at løse udfordringen. Her er det klart, at dette må ske på markedets præmisser, og at man ikke kan forvente, at erhvervslivet skal bedrive filantropi men forretning. Lederpanelundersøgelsen denne gang sætter derfor fokus på erhvervslivets håndtering af klimaudfordringen. Vi har interesseret os for, med hvor stor ledelsesmæssig modenhed og professionalisme erhvervslivet håndterer klimaudfordringen. En ting er at have klimaet på målsætningen, noget andet er at arbejde aktivt med klimaudfordringen og måske endda se dette som en forretningsmulighed. Alt viden og erfaring viser, at de nødvendige innovationer kun vil ske i samspil med markedet og med markedet som den store forandringsmekanisme. Analysen er gennemført i samarbejde mellem professor Anders Drejer, Handelshøjskolen, Århus Universitet og Ingeniørforeningen, IDA. Konklusioner Undersøgelsens resultater viser flere positive ting. • Klimaudfordringen er i den grad på dagsordenen hos dansk erhvervsliv, mange arbejder aktivt og professionelt med klima, og ganske mange topledelser har klimaet højt på deres dagsorden. • Der er stadig plads til forbedring mange steder, men vi vælger at fortolke resultaterne som et godt skridt på vejen.

Side 2