Montagevejledning 1. Bor tilløbshullet med velegnet boreudstyr, således at borehullets overflade fremstår glat efter boring. 2. Påfør et tyndt lag glidemiddel i borehullet så pakningen lettere ”fordeles” i hullet. 3. Fold pakningen og sæt den i det borede hul 15 - 20 mm fra indvendig rørvæg. Pakningen skal tempereres inden montering (over 0o). 4. Med håndroden skubbes pakningen på plads. Kontrollér at pakningen er plan (ses på udvendige riller) og ikke stikker ind i rør eller brønd. 5. Afkort tilløbsrøret så tæt på ”rippe” eller ”bølge” som muligt. Ved glatte rør afrundes den skarpe kant - undgå kraftig rejfning. 6. Montér justeringsring (JR) på tilløbsrør hvis skema 1 angiver dette. 7. Påfør glidemiddel på såvel pakning som tilløbsrør/justeringsring. 8. Skub tilløbsrøret på plads. Det anbefales at begynde med et kort muffestykke, så indstik kan kontrolleres. 9. Kontrollér at pakning eller tilløbsrør ikke stikker ind i hovedledning eller brønd, samt at tilløbsrøret er korrekt monteret mod pakningens rørstop. 10. Lav en afmærkning på tilløbsrøret (f.eks. 200 mm inde på røret) så man hurtigt kan kontrollere, at tilslutningen ikke er blevet presset ind i hovedledningen ved montagen af de efterfølgende rør.
Download PDF fil
Arkiv