Ungdomsbrandkorpset – Hvorfor? Ungdomsbrandkorpset er målrettet udfordrede unge – dvs. unge som har behov for alternative måder at udvikle sociale og faglige kompetencer. Unge som har en eller flere udfordringer i skole-, lokal- og hjemmemiljø. Ungdomsbrandkorpset bidrager til, at: –– de unge får kompetencer, der forbereder deres aktive deltagelse i undervisning, og forbereder dem til arbejdsmarkedet / et fritidsjob –– de unge lærer at samarbejde og indgå i et team –– bygge bro mellem samfundet og lokalområdet –– de unge får succesoplevelser –– nedbryde barrierer mellem myndighederne og beboere i udsatte boligområder Vi lægger vægt på at rekruttere unge, der er i risiko for at komme på afveje, e ksempelvis er på vej ud i kriminalitet eller bandemiljøer, unge der er passive i skolen, ikke er tilknyttet fritidsaktiviteter, eller unge som har behov for positiv voksenkontakt i en undervisningssammenhæng. Vores erfaringer er, at de unge i projektet tilegner sig nye kompetencer og vokser med ansvaret i rollen som brandkadet, hvilket også smitter af på deres skolegang og liv uden for brandkorpset. ” Tak for alt det, I har givet min dreng – han er virkelig vokset en ½ meter af at have været en del af Ungdomsbrandkorpset. Mor til brandkadet
Download PDF fil