HANSENBERG - Side 3

WWW.HBGYM.DK HTXPRESS • VOL. 6 3 Vandraketprojekt – MatFys På studieretningen MatFys arbejder vi selvfølgelig meget med fysik og matematik. I slutningen af 2.g har vi fx et større projekt, hvor vi bruger vores viden om de fysiske love og matematik til at beskrive, hvordan en vandraket bevæger sig. Samarbejdet mellem matematik og fysik er i fokus. Eksperimenter er vigtige I fysik har vi de teoretiske modeller. Man kan faktisk sige, at en fysisk lov ikke er andet end en matematisk model, der beskriver det, vi kan se i naturen. Men … selvom vi har en god teori, er vi nødt til at teste den gennem eksperimenter, så vi kan se, om den nu også holder vand. Vi går naturvidenskabeligt til værks – teoretiske modeller skal underbygges af eksperimentelle data. Model for vandrakettens bane I vandraketprojektet arbejder eleverne med at konstruere en teoretisk model for, hvordan en vandraket kan flyve igennem luften. Med ligninger forudsiger vi, hvilken bane raketten vil tage. Det kan lyde enkelt, men der er rigtig mange faktorer at tage hensyn til. Vi skal fx kende: - den vinkel, raketten skal affyres med - lufttrykket i raketten - størrelsen på motorens åbning - rakettens masse osv. Vandrakettens bane beskrives med en ”simpel” ligning Stemmer virkeligheden med teorierne? Når vi har fremstillet en model af vandraketten, skal vi naturligvis teste, hvordan den fungerer i virkeligheden. Vi filmer forskellige raketaffyringer og måler de væsentlige faktorer, som har indflydelse på vandrakettens bane. Ud fra vores model beregner vi en teoretisk bane, som vi sammenligner med den reelle bane, som raketten tager. Ved hjælp af programmet Tracker er vi i stand til at plotte den bane, raketten tager. Vandraketten klar til affyring Så sker det . Banekurver. Den nederste streg viser den virkelige kurve, den øverste er banen beregnet ud fra modellen. højde for. På den måde kan man forbedre sin model, så den kommer tættere på den virkelige bevægelse. Projekt vandraket er gruppearbejde En vandraket kræver samarbejde. Grupperne skal udføre deres forsøg, planlægge, hvordan Virkeligheden passer nok aldrig helt med det, vi kan observere, derfor er det vigtigt, at vi også ser på, hvilke faktorer vi ikke har taget de vil udføre det, finde ud af, hvordan de bruger forskelligt udstyr, konstruere model for rakettens bane og beskrive hele forløbet og resultater af forsøg i en rapport. Gruppearbejdet med projektet indgår i elevernes portfolio. n Kreative hoveder – KomDes ”Det vigtige er den kreative proces. Det at prøve ting af og se, hvor langt vores fantasi rækker, når vi skal finde frem til løsninger”. Jens fra 2.g KomDes er ikke i tvivl om, hvad han ser som det særlige i projekterne i hans studieretning på HANSENBERG GyMNASIuM. Ida, der er Jens’ klassekammerat og faste samarbejdspartner i fagenes mange projekter, er enig. ”Vi får lov til at arbejde praktisk med det, vi lærer, og bruge vores fantasi. I den kreative proces er reglerne tit nogle, vi selv stiller op, de er ikke givet. Det er ikke så stift”. Ida og Jens er enige: ”Fra folkeskolen til gymnasiet har vi oplevet at få lov til at arbejde mere selvstændigt. Vi finder selv ud af tingene, arbejder på et højere niveau og med klassekammerater, der er engagerede, har samme interesser og tænker på samme måde som os selv”. Den kreative tænkning kommer især til udfoldelse i profilfaget teknologi og studieretningsfagene kommunikation/it, design og innovation, men Jens oplever, at der er noget kreativt i alle fag. Ida giver udtryk for, at man kan bruge det, man lærer i de enkelte fag, i helt andre sammenhænge. ”Fra kommunikation/it har vi fx æstetikken og en viden om, hvordan man kommunikerer med forskellige målgrupper – det har vi også brugt i et fag som kemi,” fortæller Ida. De kreative tanker bliver til virkelighed i de 3Dmodeller, Ida og Jens laver. Modeller, som de for nylig har oplevet på en udstilling, at professionelle designere også bruger. ”Så kan vi se det tredimensionelt, røre ved det og se, om ideen vil kunne fungere ude i den virkelige verden,” siger Ida og Jens. n Koncentration og kreativitet Hvad kan du bedst lide at lave i din fritid? Dyrke sport Være i naturen Arbejde med computere Rode med motorer og maskiner Tegne, male eller sy Læse Spille musik Være sammen med venner Spille computerspil

Side 2 ... Side 4