Hestemanager er en del af dyrepasseruddannelsen, og erstatter dyrepasser med heste som speciale. Uddannelsen varer mellem 3 ½ og 4 år inklusive grundforløb og ca. 2 års oplæring. Skoleophold foregår på HANSENBERG Organia, Vranderupvej 90, 6000 Kolding. Hvorfor skal jeg ansætte en elev? En elev er både opgavemæssigt og økonomisk fordel- agtig at ansætte. Lærepladsen kan præge og udvikle en elev i forhold til konkrete opgaver hos jer, og samtidig til en lavere løn end en færdiguddannet medarbejder. På sigt er det med til at sikre veluddannet fagpersonale og generelt styrke den faglige standard i branchen. Bliv godkendt til at have elever For at blive godkendt som lærested skal virksom- heden beskæftige eleven på fuld tid hele året rundt med arbejdsopgaver, som er relevante for uddannel- sen. Virksomheden skal have et hestehold på minimum 20 heste, herunder ungheste og minimum 5 heste i ridning, der sikrer et fagligt miljø og fuld beskæf- tigelse til en elev og minimum yderligere en person med ansvar for den daglige oplæring. Den uddannelsesansvarlige skal indgå i det daglige arbejde. I virksomheden skal desuden indgå personer med dokumenterede kompetencer inden for pasning, træning og ridning af heste – svarende til MB-niveau i dressur eller tilsvarende træningsniveau inden for trav-, galop- eller andre ridediscipliner og skal kunne oplære eleven i ridning og træning af heste på grund- læggende niveau inden for dressur eller tilsvarende.
Download PDF fil