din vej til højere løn… Kan du hæve din løn blot ved at bede om en lønsamtale? Svaret er ja. Ved at bede om en lønsamtale er du allerede godt på vej til årets lønstigning. Ansatte, som aktivt beder om at snakke løn med deres chef, og derefter forklarer, hvorfor de er blevet mere værd, ender ofte med at få en lønforhøjelse. Det viser HK Handels undersøgelser. Du kan bruge denne pjece som en hjælp til din kommende lønsamtale. Pjecen indeholder blandt andet gode råd til din forberedelse samt til selve forhandlingen. Overenskomsten inden for handelsområdet kan også hjælpe dig. Her fik vi i 2010 fastlagt, at arbejdsgiverne har pligt til at forhandle løn med samtlige medarbejdere mindst en gang hvert år. Har du endnu ikke haft en lønsamtale, kan du trygt henvise til overenskomsten, når du opfordrer din chef til, at I holder sådan en samtale. Sidst i pjecen kan du se, hvilken løn dine kolleger har. Dermed har du et godt billede af, hvilken løn du i hvert fald bør få. Men hvem siger, at du ikke skal have lidt mere? God fornøjelse med forberedelsen og kommende lønsamtaler. 2
Download PDF fil