Reparationer og retablering Opgravninger i arealer med belægningssten eller fliser kan retableres uden synlige ar og senere sætninger, hvis arbejdet udføres korrekt og omhyggeligt. Det forudsætter dog, at belægningen er lagt med korrekte fugebredder. Er fugerne for smalle, er det næsten umuligt at få stenene på plads igen. Ved retablering af en belægning efter f.eks. en ledningsfornyelse, skal der være særlig opmærksomhed på: at belægningen får samme udseende som før opgravningen at risikoen for fremtidige sætninger/lunker er begrænset så meget som mulig. For at få hul på belægningen er det oftest nemmest at slå en sten i stykker, hvorefter de resterende kan tages op (specialværktøj findes dog til optagning af sten). Det skal undgås at beskadige stenene ved optagningen. Stenene skal være rene for at de kan lægges med samme fugebredde som oprindeligt. Rengøring med børste eller vand er derfor normalt nødvendigt. Stenene skal vendes med samme side opad som før Herved undgås farveforskelle i den retablerede belægning. Der er normalt stor forskel i farven og overfladeruheden på stenens over- og underside. Stenene skal have overhøjde Afretningslaget skal ligge lidt højere end bunden af de omkringliggende belægningssten, ca. 1020 mm. Ved den efterfølgende komprimering af belægningsstenene, vil stenene blive vibreret næsten ned i niveau med de omkringliggende sten. Ved komprimeringen presses der lidt grus fra afretningslaget op mellem fugerne på de nylagte sten. I praksis opnås de bedste resultater, hvis de nylagte sten ligger 3-5 mm højere end de tilstødende sten. De 3-5 mm skal kompensere for de små sætninger, der fremover vil opstå i belægningen på trods af omhyggelig komprimering af gruslagene. Omhyggelig fugefyldning og vibrering Fugegrus (0 - 4 mm bakkegrus) med en jævn kornkurve fejes ned i fugerne ad flere omgange. Fugegruset kan alternativt vandes forsigtigt ned i fugerne. Stenene vibreres på plads. Det er ofte nødvendigt at efterfylde fugerne med fugegrus ved vibreringen. Vibreringen af stenene pakker fugematerialet sammen. Punktreparationer Hvis det af en eller anden årsag bliver nødvendigt at udskifte enkelte belægningssten i en ældre belægning, er det en god idé at tage de nødvendige sten fra et ikke så iøjnefaldende område og udlægge dem til erstatning for de optagne. De nye sten lægges på det sekundære område. Denne fremgangsmåde anbefales for at bevare et uændret udseende af belægningen. Er dette ikke muligt kan de nye sten evt. „vaskes“ med en blanding af vand og smuds (evt. snavs fra en tagrende). Korrekt komprimering er vigtig Lagene komprimeres omhyggeligt og til den komprimeringsgrad, der er beskrevet. Som håndregel kan det nævnes, at hvis den opgravede jord er indbygget på ny, er der opnået en tilstrækkelig komprimering. Jævnfør f.eks. „Udbuds- og anlægsforskrifter for etablering af ledningsanlæg i jord“7. Ved komprimeringen er det vigtigt, at materialerne har en passende fugtighed. Vandtilsætning vil i de tørre perioder være nødvendigt. I denne belægning har der været gravet op for at reparere telekabler. Ved en omhyggelig og korrekt retablering kan det gøres uden ar i belægningen. 4
Download PDF fil