Vibrering af betonsten og -fliser efter lægning, er af afgørende betydning for belægningens bæreevne, og dermed evnen til at modstå sporkøring og sætninger. Jo bedre vibrering, jo bedre komprimering af fugerne og afretningslaget, og dermed større bæreevne af sten- eller fliselaget. Vælg den rigtige pladevibrator! Dette temablad giver vejledning i hvilke typer pladevibratorer der bør anvendes til henholdsvis betonsten og -fliser. Anvisningerne bygger på forsøg udført i 2006. Formålet med forsøgene har været at forbedre og detaljere de anbefalinger der gives mht. vibrering af betonsten og -fliser. Forsøg på fliser Forsøgene på fliser er udført på 5 cm tykke fliser i formaterne 50 x 50 cm og 25 x 50 cm. Disse formater repræsenterer nogle at de mest sårbare fliser med hensyn til vibrering. Der er udlagt i alt 50 m2 på almindelig opbygning af bundsikring, stabilt grus og 3 cm afretningslag. De afprøvede vibratorer udgør et bredt spektrum i vægt og slagkraft. Se mere i nedenstående skema. vægt: max. 90 kg centrifugalkraft: max. 70 kN/m2 frekvens: min. 90 Hz. Centrifugalkraften udregnes som slagkraften opgivet på maskinen delt med kontaktarealet mellem fliser og plade. Disse anbefalinger gælder kun vibrering af fliser (længde/tykkelse > 4). Fliser skal lægges på komprimeret afretningslag, fordi de forholdesvis små vibratorer ikke kan vibrerer afretningslaget tilstrækkeligt i forbindelse med vibrering overpå fliserne. Udførelse af forsøget Belægningen er delt ind i 7 lige store felter, hver på ca. 6 m2. Hvert felt overkøres op til 4 gange med vibratoren. Alle vibratorer er prøvet med kunststofplade under og de 2 mindste også uden pladen. Konklusion Forsøgene har vist, at det på fliser er nødvendigt at anvende kunststofplade under vibratoren, for at undgå revner i fliser eller kantafskalninger. Vibratoren skal overholde følgende specifikationer: Flisebelægningen er opbygget på traditionel vis med 15 cm bundskringgrus, 12 cm stabilt grus og 3 cm afretningslag. Læggemønsteret er lavet så de to formater er jævnt fordelt mellem hinanden. Pladevibrator nr. 1 nr. 2 nr. 3 nr. 4 Vægt [kg] 64 85 110 192 Kontaktareal [m2] 0,15 0,24 0,20 0,20 Centrifugalkraft [kN] 10,5 13,0 22,5 30,5 Kraft pr. areal [kN/m2] 70 62 112,5 184 Frekvens [Hz] 90 90 85 66 Egnet ja ja nej nej Pladevibratorerne er afprøvet med og uden kunststofplade. Konklusionen er, at der skal anvendes kunststofplade for at undgå skader. Endvidere er kun vibrator nr. 1 og 2 velegnet. Nr. 3 og 4 giver, selv med kunststofplade, skader på fliserne. Kunststofpladerne er fremstillet af PEHD. Andre typer kan også anvendes. 2
Download PDF fil