FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Hannelise Tvedt Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 132. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth Et holdbart vækstprincip Med regeringens nyligt fremlagte vækstplan, der med 38 initiativer skal øge væksten i Danmark med 80 milliarder kroner, understreges endnu engang enhver politikers primære fokus. En vækstkurve på konstant himmelfart. En grænseløs vækst, der med en 'kickstart' nu og da skal indtage stadigt nye højder. En vækst, der i henhold til den aktuelle plan angiveligt vil sikre, at alt er i vinkel i 2025. Velvidende, at det set med etablerede politiske øjne kun er naive idealister, der sætter spørgsmålstegn ved vækst som samfundets grundlæggende forudsætning - forekommer det mig, at det måske også kunne forholde sig lige modsat. For kan det virkelig passe, at det eneste politiske svar på tidens økonomiske og økologiske udfordringer er stadigt nye vækstpakker? Udover skeptiske spørgsmål til den ofte socialt unfair og ujævne fordeling af væksten, trænger et par helt grundlæggende spørgsmål sig på. Nemlig, om vi som samfund reelt ønsker det? Og om vi reelt tror på, at miljøet, klimaet og vi selv i længden kan holde til det? Selvom højkonjunktur 'non stop' er en dejlig tanke, kunne det være gavnligt også at inddrage andre vækstparametre og besinde sig på, at livet ikke alene kan gøres op i kroner og ører, og at gang i væksten ikke nødvendigvis bør betyde gang i forbruget. Hvad med en vækst i essentiel forstand. En vækst i modenhed, en vækst i åndelig indsigt og vækst i livserfaring? Altså, vækst i værdier med et varigt afkast. I Bibelen tales også om vækst og afkast. "Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." (Lukas 6,38). Man kunne kalde det Jesu definition på et holdbart vækstprincip - holdbart for andre end sig selv. Her i bladet berører alle artikler denne tilgang til et liv i vækst. Her kan du møde daginstitutionslederen, der med positive værdier og anerkendelse sætter et varigt præg på børn, du kan også lade dig inspirere af en uselvisk investering, der stadig gror et sted i Hvidovre efter 100 år, og endelig kan du læse om en målrettet satsning i Horsens, hvor håbet er, at et økonomisk udbytte kan omsættes i et menneskeligt afkast. Fællesnævneren er, at det er ved at give, at vi får. Og at varig vækst i åndelig forstand opnås, når vi i taknemlighed deler vore velsignelser og velstand med andre. Måske er tiden inde til at satse på en 'upolitisk' vækstplan, baseret på et begrænset forbrug og en mere simpel livsstil. Måske er tiden inde til at satse på en vækst i taknemmelighed og gavmildhed. Giv så skal der gives jer! AF REDAKTØR LEVI GIVERSEN MAJOR
Download PDF fil