FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Hannelise Tvedt Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 132. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth Sovende påskeliljer Jeg har allerede nydt den danske skik at købe bundter af sovende påskeliljer. De ligner grønne pinde med grå knopper og ser ikke særlig levende og interessante ud. Men når de bliver bragt hjem og sat i en vase med vand, sker der noget næsten magisk i løbet af få dage. Pludselig er vasen fyldt med farven af forår, når knopperne åbenbarer den sande pragt, de indeholder. Selvom vi stadig har nogle kolde vinterdage tilbage, nyder vi allerede de lidt længere dage med mere solskin. I trætoppene ser vi de grå og sølvfarvede knopper begynde at tage form og bugne med løftet om noget fint og dejligt, som kommer. For mig signalerer foråret fornyelse og minder mig om, at livet er en rejse fyldt med fornyelse og forandringer. C.S. Lewis fortæller os en historie om det fiktive land Narnia i sit berømte værk Narnia Fortællingerne. Den store tragedie i Narnia, som var under fortryllelse af den hvide heks, var, at det altid var vinter men aldrig jul. Det resulterede i, at Narnia forblev begravet under et tæppe af sne, hvor de lange mørke vinterdage aldrig gav plads til de lysere forårsdage, indtil Aslan brød forbandelsen. Der er mange i dag, der lever, som hvis de var under den samme forbandelse, Narnia var under. De har en følelse af, at sjælens vinter aldrig vil tø. Der er for mange i vor verden, for hvem lidelse er blevet normen. Vi bliver ved med at høre nyheder fra Syrien, som knuser vore hjerter. Krisen med flygtninge, der er flygtet fra Myanmar over grænsen til Bangladesh, fortsætter. Og selv på steder, som er hurtige til at fejre og ophøje deres egne præstationer indenfor økonomisk og social udvikling, som hvis de havde evnen til selv at skabe et forår, forbliver landskabet formørket af menneskelige tragedier, tab af menneskeliv og et frossent tæppe af uretfærdighed. Alt for mange er ladt til at råbe, ’hvornår bliver der virkelig en forandring?’ Alt for mange er ladt til at råbe, ’vil det altid være vinter, og aldrig forår?’ De er som sovende påskeliljer, der aldrig får muligheden for at blomstre. Jesus taler i Johannesevangeliet 10,10 til vores hjerter, særligt hvis de er præget af vinter. Han siger, "Jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv." Det er det liv, Frelsens Hær deler i Danmark og Grønland, ja, over hele verden med mennesker, samfund og nationer. Vi tror fuldt og fast på sjælens forår, og vi forkynder håb til dem, der tvivler på, at der vil blive forandring. Faktisk, så er vi forandringen, og ligesom de sovende påskeliljer deler vi nyheden om, at i håbet er der kraft til at forvandle enhver vinter til forår. AF CHEFSEKRETÆR BOBBY WESTMORELAND MAJOR
Download PDF fil