FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Hannelise Tvedt Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 132. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth Bud fra Gud Før årsskiftet overværede jeg på Bogforum 2017 i København en interessant debat mellem journalist Charlotte Rørth og formand for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm med professor Svend Brinkmann som ordstyrer. Hun, i anledning af sin nye bog, Vi mødte Jesus, der rummer en række personlige vidnesbyrd fra mennesker, der som hende selv, beskriver et konkret møde med Jesus. Han, som aktuel med bogen, Eftertro, der modsat giver stemme til en række mennesker, der har forladt troen. En del af debatten kredsede naturligt nok om Charlotte Rørths egne oplevelser, der beskrives i hendes første bog, Jeg mødte Jesus - bekendelser fra en modvilligt troende. Uden her at tage konkret stilling til disse oplevelser var det bemærkelsesværdigt som tilhører at betragte, hvordan Anders Stjernholms forudfattede præmisser uvilkårlig faldt til jorden i mødet med det personlige vidnesbyrd. Hans argument var, at åndelige oplevelser blot er et resultat af en søgen efter ’livets store spørgsmål’ og som sådan rent selvbedrag. Hertil mente han, at diverse trossamfund selv er ophav til såvel interessen for åndelige spørgsmål som svarene på disse. Her indskød Svend Brinkmann, at livets essentielle spørgsmål for ham som filosof var nogle af de væsentligste, et menneske kan stille. En indvending, der imidlertid ikke var Anders Stjernholms største udfordring. I mødet med Charlotte Rørth var hans problem derimod, at hun efter eget udsagn hverken var religiøs eller spirituelt søgende før sit møde med Jesus i et kapel i den spanske by Beda i 2009. Med en opvækst i et hjem uden trosbekendelse eller kirkegang kom oplevelsen derfor helt uforberedt og uden bevidsthed om en gudslængsel. Et vidnesbyrd, der for mig som tilhører blev en bekræftelse på evangeliets beskrivelse af troen som en gave. I mødet mellem mennesker og Gud er det altid ham, der tager initiativet. Det er ham, der kalder - og os, der svarer. Det er hans aktion - og vor reaktion. "Vi elsker, fordi han elskede os først," som Johannes siger det i sit første brev (1. Joh. 4,19). Eller som Jesus selv udtrykker det: "Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte." (Lukas 19,10). Oplevelsen af den sandhed vil naturligvis være forskellig, fordi vi som mennesker er forskellige. Men det både Bibelen og mange vidnesbyrd viser, er, at Gud altid åbenbarer sig nok til, at vi hver især kan gribe troens gave. Konkret, metafysisk eller som en overbevisning, der stille vokser frem. Men fællesoplevelsen er et nyt perspektiv og en ny dimension i livet med Jesus som en levende realitet. Her i bladet kan du møde Jonas, der var gledet væk fra troen, men pludselig oplevede Gud tage initiativ til en frisk start og fornyet glæde i troen. Du kan også læse en poetisk gengivelse af, hvordan Gud gennem andre bringer bud og besvarer vor bøn om hjælp. Håbet om en frisk start bliver for mange særlig aktuel ved indgangen til et nyt år. Måske kunne en beslutning om at være åben for Guds initiativer, og de skridt, han vil åbenbare i vor personlige trosvandring være det bedste nytårsforsæt. I modsætning til os ved vi, at Jesus selv aldrig har tumlet med 'livets store spørgsmål.' "Jeg ved, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg går hen" erklærer han således (Johs. 8,14) og lader samtidig ane, at også vor fortid og fremtid er han fuldt fortrolig med. Godt nytår! AF REDAKTØR LEVI GIVERSEN MAJOR
Download PDF fil