FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Hannelise Tvedt Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 131. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth Del dine glæder Jeg kan godt lide at tage billeder med min mobiltelefon af ting, som jeg ser og opdager i hverdagen. Det kan være sjove og skøre ting eller smukke og betagende øjeblikke. For eksempel en hestevogn, der kører forbi, et smukt hus, en svane eller mennesker på min vej. Når jeg så lægger mine billeder ud på facebook og deler dem med mine venner, så er der mange, der ser dem. Der går ikke mange minutter før de første ’likes’ tikker ind, og min mobil giver en lille lyd fra sig hver gang. Glæden jeg oplevede ved billedet er blevet delt og vokser for hver, der glæder sig med mig. Bagefter kan jeg gå gennem listen af ’likes’ og se alle mine venner, der har syntes godt om mine øjebliksbilleder, og så bliver jeg endnu mere glad. Nogle befinder sig langt væk, måske på den anden side af kloden, og nogle har jeg måske ikke set længe. Jeg bliver varm over denne kontakt vi har med hinanden og den opmærksomhed vi giver hinanden. Glæden vokser. Det samme sker, når jeg sætter mig på en café med min Cola Zero og falder i snak med en ukendt. Måske en turist, måske én, der bor i samme kvarter. Ud fra princippet - en fremmed er en ven, som jeg endnu ikke har mødt - har jeg fået mange nye bekendtskaber, og nogle er vokset til venskaber. Jeg oplever en dyb glæde ved at samtale med mennesker, jeg møder. Lytte til deres historie - dele min egen og mødes med lige dele nysgerrighed og fortællelyst. Når jeg er åben for livet og rummer de mennesker, jeg møder, så beriges mit liv, og jeg finder ud af, hvor grundlæggende ens vi i grunden er. Der er masser af ting, jeg har tilfælles med en ven, der bor et helt andet sted og i en helt anden kultur end jeg selv. Min erfaring er, at får vi brudt skallen og skabt en kontakt, så flyder livet naturligt og relationen former sig. Ofte er det netop skallen, der holder afstand og forhindrer livet i at røre os. Nogle gange skal jeg lige tage mig sammen til at tage initiativet - vove at blive afvist - for så at blive positivt overrasket langt de fleste gange og opleve at blive varmt modtaget. Glæde er en af Helligåndens frugter i vore liv - afledt af kærligheden. (Se Galaterbrevet kapitel 5,22). Så når vi lader Gud få indflydelse i vort hjerte, kommer glæden naturligt. Del dine glæder, så fordobles de. Del dine sorger, så halveres de. Der er glæde i solstrejf efter regndråbers spil, Der er glæde i smerten, når et nyt liv bli’r til. Der er glæder i tusindvis, som aldrig bli’r talt, Men med Gud i mit liv er der glæde i alt. Joy Webb AF PROGRAMCHEF JOHN WAHL MAJOR
Download PDF fil