FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Hannelise Tvedt Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 130. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth Kontant reform, der ikke hjælper Man kan, populært sagt, ikke klippe håret af en skaldet. Men så kan man trimme skægget. Eller, med inspiration fra Kong Frederik den fjerde, (gen)indføre skat på parykker. Opfindsomheden udi at trimme en i forvejen kronraget kernevelfærd synes uden ende. Konsekvenserne synes tilsvarende uoverskuelige. Med luftige begrundelser som, at 'det skal kunne betale sig at arbejde' og retoriske kneb som, at der 'indføres et moderne kontanthjælpsloft,' skubber lovgiverne i deres reformiver samfundets mest udsatte grupper endnu længere ud - bogstaveligt talt. Ved at sænke loftet over sociale ydelser markant foregiver man at ville give kontanthjælpsmodtagere et kærligt puf ud i jobs, der reelt ikke findes. Og som følgevirkning står mange til yderligere et 'puf' ud af deres nuværende hjem til billige boliger, der heller ikke findes. Kontanthjælpsreformens tre bærende elementer er indførelsen af et ’kontanthjælpsloft’, en ’integrationsydelse’ og en ’225-timers regel’. Med det 'moderne' kontanthjælpsloft skæres der således ikke i selve kontanthjælpen. I stedet barberes eksempelvis boligsikringen væk, således at den samlede indkomst kan fastholdes under 'loftet'. Med indførelse af integrationsydelsen tildeles flygtninge og indvandrere, der ikke har boet minimum syv af de seneste otte år i Danmark, en ydelse svarende til SU. Med indførelse af 225-timers reglen vil kontanthjælpsmodtagere, som ikke har haft 225 timers fuldtidsbeskæftigelse på et år, blive beskåret i deres ydelse. Både Frelsens Hær og en række andre organisationer har peget på, at den fortsatte rundbarbering af samfundets mest udsatte ikke vil skabe øget beskæftigelse, men blot øget fattigdom. Lovgiverne har valgt at overhøre disse advarsler. Resultatet er en kontant reform, der ikke hjælper. Snarere tværtimod. Op mod 50.000 kontathjælpsmodtagere har for nyligt modtaget et varslingsbrev om, at de risikerer at blive ramt økonomisk af 225-timersreglen pr. 1. oktober. Mange af disse har dermed udsigt til at måtte gå fra hus og hjem. I Frelsens Hærs optik er det bedre at forebygge end at feje op, når kerneydelserne er blevet studset endnu engang. Men selv når skaden er sket, er vi indstillet på et ekstra travlt efterår. Søndag den 18. september afholder Frelsens Hær en regional indsamling i København til fordel for udsatte grupper i hele Danmark. På forhånd tak til alle som støtter - og som stiller op som indsamlere. AF REDAKTØR LEVI GIVERSEN MAJOR
Download PDF fil