FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Hannelise Tvedt Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 130. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth Soldiers of Love "Let’s be soldiers of Love" - "lad os være kærlighedssoldater". Sådan lyder opfordringen i det danske bidrag til Eurovision Song Contest, der i denne måned finder sted i Stockholm. Sangen, der forhåbentlig vil sikre den tredje danske Grand Prix-sejr i Sverige, har gruppen Lighthouse X bag mikrofonerne. En trio, der ikke blot synger for at vinde, men fordi de har noget på hjerte - et budskab om at sprede kærlighed og gøre en forskel i fællesskab. Det vil nok være en tilsnigelse at kalde det for Frelsens Hærs nye slagsang. Selvom det bestemt ikke er svært at finde paralleller til den kamp, vi som frelsessoldater oplever os kaldet til - og som alene kan vindes med kærligheden som våben. Fordi også vi forholder os til en verden, hvor der afgjort er meget at kæmpe for såvel som imod - åndeligt såvel som socialt. På samme vis fortæller den danske gruppe, at "Soldiers of Love" blev skrevet på en ret dyster baggrund. Skriveprocessen blev således indledt dagen efter terrorangrebet i Paris sidste efterår og følelsen af, at "vi må gøre noget", blev grundtonen, mens opfordringen til at kæmpe for kærligheden blev temaet. Trangen til at "gå og gøre noget" udgør også en grundklang i Frelsens Hærs forståelse af kristen tro og tjeneste. Kærligheden til Gud må afspejles i forholdet til vor næste. Som Jesus udtrykker det i det dobbelte kærlighedsbud, kaldes vi til at elske Gud helhjertet - og at elske vor næste som os selv (Matt. 22,36-40). Et budskab, der ikke er svært at tage imod, når det sker på en lys og let bagrund, men udfordrer os, når verden og vor næste viser os sit dystre og destruktive ansigt. Når vi oplever trusler og terror. Når vi oplever uret og uretfærdighed. Da kommer næstekærligheden under pres - og vi indser, at kærlighedens kampplads først og fremmest er at finde i vort eget indre. Vil vi vinde med kærlighedens våben, stilles vi overfor Paulus' opfordring i sit brev til romerne: "Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode." (Rom 12,21). En opfordring til personligt at kigge indad, mens vi sammen proklamerer: "Lad os være kærlighedssoldater" - både før og efter finalen i Sverige den 14. maj. Forhåbentlig er det også muligt at finde inspiration til denne proklamation i nærværende udgave af Krigsråbet, hvor kærlighed ligeledes er et gennemgående træk. Let’s be soldiers of love, soldiers of love. Soldiers of love for life. Take my hand and never let go, never let go. And let’s be soldiers of love. (Lighthouse X, ESC 2016) AF REDAKTØR LEVI GIVERSEN MAJOR
Download PDF fil