FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Knud Welander Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 128. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth Goddag igen nytår Jo ældre jeg bliver, jo hurtigere synes jeg tiden går. Det føles som om, det lige har været nytår - og nu er det tiden igen. Tiden går og går - uden at tage hensyn til noget. Nogle gange ville jeg gerne, at tiden lige kunne stå stille et øjeblik - bare en times tid af og til, så jeg kunne indhente den. Men nej - den tikker ubarmhjertigt der ud af. Nogle gange er det godt at bruge lidt af den kostbare tid til at stoppe op og se sig lidt omkring. Se tilbage på livet, som det har formet sig, ud fra de valg jeg gjorde. Se på de muligheder, der ser ud til at ligge ubrugte og vente på mine beslutninger. Se på nuet og de mennesker, der findes omkring mig. Men allermest se ind i mig selv. Finde frem til min fornemmelse af, hvem jeg har udviklet mig til at være og hvor jeg bevæger mig hen, hvis jeg fortsætter af samme sti. Er det det jeg vil? Giver det mig en følelse af at være mig? Bevidst om, at jeg selv har ansvar for mit liv. Men der sker jo også så mange ting omkring mig, der påvirker mig, som jeg ikke selv har indflydelse på. De ukendte faktorer kan vælte læsset eller give en ekstra appelsin i turbanen. Netop når det uventede sker, er det vigtigt, at jeg har fundet mig selv - og ved, hvem jeg er, så jeg kan handle ud fra det som udgangspunkt og ikke tilfældigt. Og hvem er jeg så - her på tærsklen til det nye år? Bibelen giver et godt bud. Den fortæller mig, at jeg er elsket af Gud. Og den kærlighed er så gedigen, grundlæggende og stærk, at intet kan ændre den. Jeg kan ikke gøre noget, der vil få Gud til at elske mig mindre og intet uforudset kan ske mig, der vil kunne påvirke denne kærlighed. Den er lige så stabil som tiden, der tikker afsted og lige så evig. Men til forskel fra tiden er Guds kærlighed personlig, virkelig og skabende. Guds kærlighed gør en forskel i mit liv. Den er med til at hjælpe mig til at se på min fortid med Guds nådige øjne. Den giver mig en tro på fremtiden og fylder mig med motivation til at leve. Kærligheden gør nuet værdifuldt og varmt. Gud er ganske enkelt min ven, der vil mig det godt - og som altid er hos mig. Jeg er privilegeret - har fået en masse appelsiner i turbanen på forhånd - før året går i gang. Og det allerbedste er, at jeg ikke har monopol på Guds kærlighed og nærvær. Han ønsker et personligt forhold til alle mennesker. Så stands lige op et øjeblik, se dig omkring og ind i dig selv - og fornem, at Gud gør en forskel i dit liv også - han elsker dig betingelsesløst og evigt. "Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. (Rom. 8,37-39). Godt nytår - må Gud velsigne dig! AF PROGRAMCHEF JOHN WAHL MAJOR
Download PDF fil