FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Knud Welander Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 127. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth God jul Vi er i december, og på en eller anden måde bliver vi alle mindet om, at vi, før måneden er omme, skal fejre jul. Dagligt bliver postkassen ”bombet” med farverige kataloger og brochurer om alt mellem himmel og jord - som vi åbenbart bør have, for at det skal blive en ”god jul” i år. De kommercielle kræfter har for længst overtaget definitionsmagten på dette område. Så for de fleste af os består de største udfordringer i, om vi skal have and eller flæskesteg? Eller, hvad vi nu skal finde på at købe i gave til hinanden? Ja, for vi har jo nærmest alt, hvad vi har brug for fra før. Men lad mig et lille øjeblik bryde ud af vor lille ”boble” og tegne et lidt større billede. For blot få uger siden blev vi igen mindet om, hvor heldige de fleste af os er, da billeder af ødelæggelserne i Filippinerne efter tyfonen Haiyan rullede over fjernsynsskærmen. Vi kan næsten ikke fatte omfanget af katastrofen og lidelserne, som har ramt mennesker, der også før var fattige. Når vi nu skal hygge os og fejre jul, vil mange hundrede tusinde voksne og børn stadigvæk leve i primitive lejre. Den smule, de havde, blev fejet væk af vind og hav - og deres fremtid tegner meget usikker. De vil nok næppe kalde det en ”god jul”. Men vi behøver ikke at bruge ”kikkertbriller” for at finde mennesker, for hvem julen igen er en påmindelse om, at de befinder sig på samfundets reservebænk - uden mulighed til at fejre den ”gode jul”. De lever ganske vist ikke i evakueringslejre, men de findes omkring os. Mange af dem forsøger at dække over den skam, de føler ved at være fattige, og ved, at de ikke er i stand til at klare sig selv. Vi møder dem i særdeleshed nu i december, når de kommer til Frelsens Hær med deres ansøgning om hjælp til jul. I begyndelsen af 70’erne skrev John Lennon protestsangen ”Happy Chrismas - War is over”. Den blev til i protest mod Vietnamkrigen og som en opfordring til at gøre noget for at stoppe galskaben. Senere har mange taget den til sig som en julesang. Men den første linje i teksten lyder: ”So this is Christmas, and what have you done?”. Lidt frit oversat: ”Så, det her er det, du kalder jul, og hvad har du gjort for, at den skal blive god?” Julens virkelige indehold er i bund og grund historien om en, der griber ind i verdens historie for at give mennesket lys og håb for fremtiden. Jesusbarnet i krybben bliver billedet på, at håbets flamme er tændt for os alle. Vores udfordring er så at være med til at dele dette budskab - så flere kan opleve en god jul. Julen er heldigvis den højtid, hvor de fleste af os har et lidt større hjerte end ellers. Takket være folks generøsitet har vi også i år mulighed til at give nogle af dem, der sidder på reservebænken en oplevelse af, at julen faktisk kan være god. Jeg ønsker med dette at takke alle, som på den ene eller anden måde giver sit bidrag til, at dette bliver muligt. AF LANDSLEDER KNUD WELANDER OBERST
Download PDF fil