FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 www.frelsens-haer.dk Landsleder: Oberst Knud Welander Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 127. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4180 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General André Cox Grundlægger: General William Booth Stemmer på kanten Her i efteråret vil vi i Frelsens Hær i samarbejde med andre prøve at give stemme til og sætte fokus på nogle af mennesker, der befinder sig på kanten af vort samfund. I bladet her kan du læse om det opsøgende arbejde blandt gadens folk. Det er folk på kanten af samfundet, der trænger til omsorg og til at blive set og hørt. Frelsens Hær blev født på gaden, og når vi lever op til det, som vi blev kaldet til, så er det at være til for gadens folk og dem på kanten af samfundet. Tidligere i år var vi en lille gruppe, der rejste til Bangladesh for at se Frelsens Hærs eget fairtrade koncept - Others. Her mødte vi mennesker, der ikke blot levede på kanten af samfundet, men på kanten af verden. Vi mødte en afgrundsdyb fattigdom, men også glimt af håb, når et projekt som Others satte tidligere prostituerede i stand til at forsørge sig selv og deres familie, når de producerede varer til Others, fik undervisning og fandt fodfæste på ny i en ellers vanskelig situation. Others er med til at give dem en stemme og et håb for fremtiden. Frelsens Hær vil her i oktober prøve at sætte et nyt fokus på fattigdomsdebatten i Danmark. Vi vil på forskellig vis lade nogle af vore brugere komme til orde. Give dem en chance for at fortælle deres egen historie. Historier, der er langt mere nuancerede og berigende end de korte glimt, vi ser i den daglige nyhedsstrøm. Frelsens Hær arrangerer den 11. oktober en stor suppeevent på Københavns Hovedbanegård i forbindelse med kulturnatten. Her ønsker vi, at folk - høj som lav, skal sætte sig sammen, spise sammen, dele livshistorier og indgå i det fællesskab, som ethvert måltid er. Måltidsfællesskabet er et af væsentligste og smukkeste symboler på fællesskab mellem mennesker. Frelsens Hær er også med i og bakker op om kampagnen ’Stemmer på kanten’, som skal være med til at få de udsatte i Danmark til at tage del i både debatten og i selve kommunevalget til november. Hvorfor arbejder Frelsens Hær med folk på kanten af samfundet? Svaret er, at det gør vi, fordi ifølge evangeliet, så er Guds kærlighed i Jesus Kristus til for alle - og ikke mindst dem på kanten. Der er folk på kanten, men ingen er udenfor Guds kærlighed. AF LARS LYDHOLM INFORMATIONS- OG FORVALTNINGSCHEF
Download PDF fil