INTERVIEW FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET Fra Nakskov til Nuuk Efter 15 års pionerarbejde i Nakskov er familien Haraldsen klar til at plante Frelsens Hærs fane i Grønland. Trods den geografiske afstand ser de mange fællestræk ved opgaverne. Af Levi Giversen For løjtnanterne Petura og Magnus Haraldsen har oplevelsen af Guds forsyn og forberedelse været en afgørende faktor gennem hele deres voksne liv. Fra 1. august i år fører denne indstilling både dem og deres to sønner Dániel og Andrias til Grønland, hvor de som pionerer skal introducere Frelsens Hær for den grønlandske befolkning. Både åndeligt og socialt findes der mange uforløste behov i det omfangsrige hjørne af rigsfællesskabet, og SIDE 4 ægteparret Haraldsen er klar til at påtage sig udfordringen. Fordi de begge har fred i beslutningen, og fordi de har solid forberedelse med på flyttelæsset. Selvom adresseændringen til Nuuk har været planlagt siden februar i år og blev offentliggjort på Frelsens Hærs jubilæumskongres i maj, oplever Petura og Magnus, at kimen blev lagt langt tidligere. - Vi har en fornemmelse af, at det er Guds planlægning. Og havde vi ikke haft den, så er vi ikke sikre på, det havde været så nemt at træffe beslutningen, påpeger parret, der ser både deres hidtidige tjeneste og "tilfældige" hændelser som bekræftelser på, at deres fremtidige virke på verdens største ø har Guds velsignelse. Sammenfald af "tilfældigheder" At der i en vis udstrækning er tale om et "deja vu", skræmmer dem således ikke. Snarere tværtimod. I midten af 1990'erne henvendte det dengang unge ægtepar fra Thorshavn på Færøerne sig nemlig til Frelsens Hær i Danmark for at stille sig til rådighed for et projekt i et år eller to. Kort efter var de engageret i et progressivt pionerarbejde i Nakskov - hvor de to år i stedet blev til 15. Arbejdet på en
Download PDF fil