FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Landsleder: Oberst Birgitte Brekke Redaktion: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Hjemmeside: www.frelsens-haer.dk Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr. Bladet udkommer 11 gange årligt. 126. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568, via netbank reg. nr. 4180 kontonr.: 700 1568 eller betales via betalingstelefonen 90 56 59 99, hvorved 100 kr. automatisk opkræves via telefonregningen. Trykt på genbrugspapir: Paritas Gruppen Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General Linda Bond Grundlægger: General William Booth Forsidefoto: Kongresmarch - oberst Birgitte Brekke og geneal Linda Bond Nyt af gammelt Hvis jeg må anbefale et turistmål for sommeren, vil jeg nævne (honning)hjerternes by, Christiansfeld i Sønderjylland, hvor jeg i en periode slog mine pressefolder. Byen er grundlagt af Brødremenigheden, hvilket sætter sit særlige præg på både atmosfæren og arkitekturen. En af byens seværdigheder er ”Gudsageren”, der formentlig er Danmarks mest særprægede kirkegård. Her kan man på portalen ved indgangen læse: ”Det sås i forkrænkelighed,” og på den modsatte side af portalen (der ses, når man går ud): ”Det oprejses i uforkrænkelighed”. Ordene er hentet fra Paulus første Korintherbrev kap. 15,51, som kredser om det fantastiske, at Gud kan skabe nyt af gammelt. Ultimativt ved at genføde os til et evigt liv. Men både konkret og overført gør han det konstant i det liv, der leves her og nu. Når muld vendes med kompost og skaber vækst i vore haver, og når tomhed og træthed vendes til tro og fornyelse i vore hjerter. Gud skaber og omskaber. Gud giver og tilgiver. Gud former og omformer. Han ser ikke på, hvad vi er, men hvad vi kan blive. Hos ham afgøres fremtiden ikke af fortiden, men nye muligheder og nye chancer er et grundvilkår på hans "ager". I denne udgave af Krigsråbet er jubilæumsfesten et gennemgående tema. I 125 år har Frelsens Hær virket i Danmark, hvorfor både tilbageblik og taknemmelighed til Gud er på sin plads. Men ikke således, at vi marcherer baglæns ind i fremtiden med ryggen til det Gud gør i dag. Derfor er det særligt opløftende at give spalteplads til omtale af nye initiativer, og pege på en ny og progressiv generation af unge, der i stigende grad slutter sig til Frelsens Hær (side 9). Der både sås og oprejses således fortsat nye ting i det hjørne af Guds ager, hvor Frelsens Hær er sat til at tjene. Nyt af gammelt er også Frelsens Hærs filosofi, når det gælder den niche indenfor genbrug, der kaldes ”re-design”. Her skabes unikke kreationer af kasserede klude og bliver en moderigtigt modreaktion mod miljøbelastning og overforbrug (side 12). Men også et vidnesbyrd om den mulighed, Gud har nedlagt i ethvert menneske til at leve i fornyelse. Uanset hvor mislykket et liv vi har bag os, opgiver han os ikke, men hjælper os at bryde mønstre og at designe fremtiden efter hans vilje. Hvis jeg må afslutte med at anbefale endnu et par rejsemål, skal det være Frelsens Hærs nye udpost i Sønderborg, det nye korps på Frederiksberg og fra august, Frelsens Hærs nyåbnede arbejde på Grønland. Her skaber Gud nyt af det gamle. AF REDAKTØR LEVI GIVERSEN MAJOR
Download PDF fil