1. Indledning Formålet med dette informationsmateriale, er at fastsætte kravene for levering af varer til FSD terminaler og butikker. Det er meget vigtigt, at materialet er kendt af alle de grene af leverandørens virksomhed, som er i berøring med og kan påvirke logistikken. Logistikguiden er en del af den samlede samhandelsaftale som indgås med FSD, og leverandøren er til en hver tid forpligtet til at holde sig ajour med den til enhver tid nyeste version som kan findes på www.foodservicedanmark.dk. Vi har i FSD set os nødsaget til at indføre økonomiske konsekvenser for de leverandører, der ikke lever op til de beskrevne logistiske retningslinier for korrekt emballering, palletering og mærkning med stregkoder. Konsekvenserne er følgende: Ompalletering af paller faktureres DKK 25,- pr. håndteret kolli. Ved levering udenfor aftalt tid, som ikke er godkendt af disponerings afdelingen eller logistikledelsen, vil leverandøren blive faktureret for DKK. 2500,- ekskl. moms. pr. ordrenummer. I øvrige logistiske forhold der påfører FSD unødvendige omkostninger, vil leverandøren blive faktureret for de faktiske omkostninger. Hvis der er spørgsmål til de beskrevne krav, kan man kontakte kategoriafdelingen, eller disponeringsafdelingen i FoodService Danmark A/S. Med venlig hilsen Foodservice Danmark A/S FoodService Danmark A/S – Logistikguide 3
Download PDF fil