SKAB TRYGHED I BESTYRELSESARBEJDET OG ØG MÆNGDEN AF FÆLLES VIDEN Den finansielle sektor undergår store forandringer i disse år, og på samme måde har bestyrelsens rolle de seneste år også undergået en betydelig udvikling. At sidde i bestyrelsen for et pengeinstitut indebærer ansvar og opgaver, som er særlige for netop den finansielle sektor. Derfor har FU i en årrække uddannet bestyrelsesmedlemmer til opgaven som en aktiv og værdiskabende del af pengeinstituttets øverste ledelse. Fra og med 2017 er FU godkendt som udbyder af det obligatoriske grundkursus for nytiltrådte bestyrelsesmedlemmer. Grundkurset er blevet til i samarbejde med især Lokale Pengeinstitutter, der også bidrager med undervisning på centrale områder. Det er vores klare ambition, at deltagerne gennem uddannelsen bliver styrket i at varetage opgaven og får læring, der direkte kan relateres til bestyrelsens arbejde og beslutninger. Vi glæder os til at byde både nytiltrådte og mere erfarne bestyrelsesmedlemmer velkommen. Med venlig hilsen Line Bagger Bendix Søren Laursen Chefkonsulent Administrerende direktør 2
Download PDF fil