Spørgsmål til retsordførerne: 1. Er det lovforberedende arbejde, herunder ministeriernes høringsfrister, tilfredsstillende i din optik? Eller bør noget ændres efter et valg? Og i givet fald hvad og hvordan? Bør der eksempelvis i højere grad anvendes lovforberedende udvalg? 2. Siden 2007, hvor de ændrede regler om retshjælp ved advokat trådte i kraft, er det offentliges udgifter til ordningen faldet fra et niveau på 21-24 mio. kr. om året til et niveau på 6-10 mio. kr. om året. Er retshjælpen ved advokater i dag, som du mener, den bør være, eller vil du arbejde for ændringer af ordningen efter et valg? Og i givet fald hvilke? 3. Er adgangen til offentlig retshjælp i ”udkantsdanmark”, som den bør være i din optik, eller vil du arbejde for ændringer efter valget? Og i givet fald hvilke? 4. Er reglerne for at få fri proces, som de skal være i din optik, eller vil du arbejde for ændringer efter et valg? Og i givet fald hvilke? 2: Retshjælpen ved advokat er ikke tilstrækkelig. De ændrede regler er et kæmpe problem, slet og ret fordi der er mennesker, der ikke får den retshjælp, de har behov for. Systemet indebærer, at der er mennesker med et helt åbenlyst behov for retshjælp, der falder mellem to stole. Enhedslisten har siden 2007 arbejdet for et system, der er langt mere fintmasket, og vi fortsætter selvfølgelig. 3: Der er en klar geografisk skævvridning i adgangen til retshjælp, som sammen med den skæve fordeling af offentlig transportmuligheder, sundhed, uddannelse etc. er med til at udsulte vores yderområder og lader dem i stikken, der allerede bor der. Bl.a. en større pulje til retshjælpskontorer ville gavne her. Heldigvis er vi også lykkedes med at hæve bevillingen til retshjælpskontorer generelt tilbage i 2012, også målrettet særligt udsatte boligområder, og det er bestemt en start, selvom det ikke er nok. Pernille Skipper (Enhedslisten) svarer: 1: Det er helt sikkert en skuffelse, at regeringens flotte løfter om bedre inddragelse af NGO’er og civilsamfund ikke er blevet til meget. Det er et problem for kvaliteten af vores arbejde og beslutninger, at der ikke forud for lovgivningsprocessen er inddraget og diskuteret i så høj grad, at også alle de kritiske stemmer er hørt. Høringsfristerne er ofte for korte, og høringssvar overdrages også ofte for sent til Folketinget. Samtidig mangler der nytænkning, når det kommer til inddragelsen. Offentlige høringer, mulighed for at få lovforslag til behandling gennem underskriftindsamling og lignende burde indtænkes meget mere. 4: Reglerne for fri proces er alt for stramme. Kriterierne for tildeling er for snævre, og udmålingen af antallet af advokattimer til en specifik sag er ofte så sparsom, at det efterhånden kun er advokater med et særligt blødt hjerte, der tager sager med fri proces. Det skævvrider systemet og betyder, at formålet med ordningen ikke opfyldes. Som det er i dag, er pengepungen alt for afgørende for din reelle adgang til retssystemet, og det er jo netop dét, der burde være elimineret med fri proces-ordningen. Det ses selvfølgelig tydeligst, når man sammenligner en borgers sag mod staten, hvor kammeradvokatens regninger kan sammenlignes med tildelingen af fri proces. Den ulighed er ikke til at tage fejl af, og det er helt tydeligt et udtryk for, at retssikkerhed kan være et spørgsmål om økonomisk formåen. 15
Download PDF fil