Så er der igen rabat i Gudhjem Nu hvor sommerperioden er slut, og vi igen er inde i lavsæsonen, er der rabat på leje af lejlighederne i Gudhjem. Vi giver 1.000 kr. i rabat i forhold til normalprisen, hvis man lejer en lejlighed i en uge. Rabatperioden starter den 19. oktober 2013 og løber til og med den 29. marts 2014. De fire lejligheder i Gudhjem er alle beregnet til fem personer. I stuen er der en dobbelt sovesofa, og i værelset er der køjesenge til tre personer. I huset er der også to værelser, som hver indeholder en dobbelt sovesofa. Værelserne kan kun lejes i forbindelse med leje af en af lejlighederne – og prisen er kun kr. 75 pr. dag. Så her er chancen for en billig tur til Gudhjem – uden for mange turister – hvor man kan nyde freden og den bornholmske charme. Ring til sekretariatet på 35 26 34 60, hvis du er interesseret i en tur til Gudhjem. tina Millionbonus til DTS´ere i 1. halvår Dansk Told & Skatteforbunds medlemmer har flittigt brugt deres kort fra Forbrugsforeningen til indkøb i årets seks første måneder. Med en omsætning på 17,9 millioner i første halvår har forbundets 1.818 medlemmer, som aktivt benytter Forbrugsforeningens betalingskort, når de køber ind, optjent en samlet bonus på 1.025.920 kr. Hvorfor gå glip af det Tallet viser imidlertid også, at det kun er omkring halvdelen af forbundets medlemmer, som aktivt benytter medlemsfordelene gennem Forbrugsforeningen og dermed sparer bonus op – men resten af medlemmerne kan begynde her: Gå ind på www.forbrugsforeningen.dk og vælg ”Bliv Medlem” på forsiden. Så er du allerede godt på vej til at få bonus og fordele hos over: - 600 tøj- og skoforretninger - 300 internetbutikker - 300 restauranter og spisesteder - 275 benzinstationer (Uno-X og bonus på pumpeprisen) - 200 frisører - 140 forskellige brancher - 1.000 butikker alene i Jylland ole O K TO B E R 20 1 3 Er du træt af papir?– så sæt strøm til Dansk Told & Skat! Medlemsblad for Dansk Told & Skatteforbund Nr. 6/2013 Forskeren: SKAT er meget presset. Side 8 Er du er en af dem, der synes, at papirbårne medier i virkeligheden hører hjemme i forrige årtusind? Eller en af dem, der har fokus på miljøet, og derfor gerne vil undgå den belastning et trykt blad kan udgøre? Eller måske vil du bare gerne være med til at spare forbundet for en portoudgift? Uanset hvad, så har du muligheden for at fravælge den trykte udgave af Dansk Told & Skat. Du gør det ved at sende en mail til Rikke Martens i forbundets sekretariat – rm@dts.dk. I stedet for det trykte blad modtager du så, hver gang der udkommer et nyt blad, et direkte link til den elektroniske udgave af bladet. Normalt en lille uges tid før, du ville modtage det trykte blad med posten. Fortryder du – og ønsker at vende tilbage til det trykte blad – kan du naturligvis altid vælge om igen. ole Dansk Told & Skat 6/2013 5 Foto: Ole Pedersen
Download PDF fil
Arkiv