Illustration: Doerr et al. 2000. en varm sommerdag. Da kan vanddråberne blive liggende ovenpå sandet. Efter skovbrande er det ikke udsædvanligt, at jorden bliver vandafvisende. Kemiske årsager Tørkepletter optræder ofte i forbindelse med filt i græstørv. Når vi måler hydrofobisitet med dråbetesten, ser vi næsten altid, at jorden er mest vandafvisende i eller lige under filtlaget. Det er godt dokumenteret at kompostering/nedbrydning af organisk materiale øger andelen af fedtholdige stoffer (lipider) samtidig med at mængden af kulhydrater falder. Mange af disse fedtholdige stoffer har en kompliseret struktur, ler denne vandelskende ende og hvis der er mange af disse molekyler vil det være meget vanskeligt at få jorden vandet op igen. Forebyggelse af tørkepletter Risikoen for at få tørkepletter kan reduceres ved at holde jorden/vækstlaget fugtigt og undgå en stærk udtørring. Hvis vi kan holde vandindholdet i greens på 9 % eller højere er der mindre risiko for, at der udvikles tørkepletter. Hvis vi finder en klar fysisk årsag til tørkepletterne, så kan man rette op på dette ved at modvirke lagdeling eller at sætte plastmembraner op rundt om greenen. Hydrofil ende Hydrofob ende a) Mineraloverfladen er hydrofob fordi de organiske molekyler vender den hydrofile ende mod mineralet. b) Molekylerne ændrer retning fordi den hydrofile ende trækkes mod vandet. c) Mineraloverfladen er igen blevet mulig at fugte. Vandet kan sprede sig og sætte sig fast på overfladen. Figur 1: “Amfifile molekyler” kaldes de molekyler, som både består af fedtopløselige og vandopløselige dele. Hvis mineralerne i jorden er dækket af sådanne molekyler, kan de ændre karakter fra vandafvisende til fugtbare hen over tid. men Spaccini & Piccolo (2009) analyserede kompost og fandt, at de mest almindelige vandafvisende stoffer er fedsyrer, alifatiske alkoholer, lineære hydrokarboner og forskellige polyester-derivater. Disse stoffer klistrer sig til overfladen af jordpartiklerne. Nogen af disse stoffer, som for eksempel de alifatiske alkoholer, er molekyler med en vandafvisende (hydrofob) og en vandelskende (hydrofil) ende. Når jordpartiklerne tørrer ud vil den vandelskende ende vende sig ind mod jordpartiklen. På den måde dannes en vandafvisende overflade, som kan opfugtes igen efter nogen tid (se figur 1). Andre organiske molekyler mang- Når tørkepletterne først er dannet, er det ikke enkelt at finde en langsigtet løsning. Nogle golfbaner har haft god effekt af at sprøjte et lermateriale ind i greenen. Lerpartiklerne har en stor overflade og de vandafvisende molekyler kan fordeles over en større overflade. Men lerpartiklerne kan også blive vandafvisende, så der kan ikke gives nogen garanti for, at det virker. Der findes mange forskellige afspændingsmidler på markedet. I princippet er det kemikalier med en vandelskende ende (hydrofil ende) og en vandskyende ende (hydrofob ende). De fungerer som sæbe og forbinder vand og vandafvisende stoffer. De fjerner altså ikke problemet, men gør det muligt at fugte jorden op. Afspændingsmidler findes både som sprøjtevæske, granulat til at strø ud og som tabletter til at sætte i vandslanger. Der kan være god økonomi i at bruge midler, som ikke skal spredes ud på hele greenen (eller fairway). Afspændingsmidlerne kan inddeles i flere kemiske grupper. Nogle midler forøger vandindholdet i det øverste jordlag og bør derfor ikke bruges i sidste halvdel af vækstsæsonen for at undgå vinterskader. Andre produkter forøger ikke det gennemsnitlige vandindhold, men giver en jævnere fordeling af vandet horisontalt. Læs derfor brugsanvisningen nøje. Der findes naturligvis mikroorganismer, som kan nedbryde de vandafvisende stoffer i jorden, men det kan tage lang tid. Man skal derfor regne med at bruge afspændingsmiddel regelmæssigt hen over flere år. Da pletterne som oftest optræder på de samme steder, er det en god ide at behandle disse pletter specielt og gerne lave en håndvanding, som holder fugtigheden oppe over et kritisk niveau. Husk at starte behandlingerne før problemet er synligt. En håndholdt TDR-fugtighedsmåler, som viser fugtigheden i greenen kan være en stor hjælp til at afsløre tørkepletter tidligt. For greenkeepere som erfaringsmæssigt har problemer med tørkepletter og som ved, at de ikke har mulighed for at håndvande kan en eller to forebyggende sprøjtninger med et afspændingsmiddel tidligt på sæsonen ofte være en billig forsikring.// Referencer: • Doerr, S.H., R.A. Shakesby, and R.P.D. Walsh. 2000. Soil water repellency: Its causes, characteristics and hydro-geomorphological significance. Earth Sci. Rev. 51:33–65. • Spaccini, R. & A. Piccolo. 2009. Molecular characteristics of humic acids extracted from compost at increasing maturity stages. Soil Biology & Biochemistry 41 (2009) 1164–1172 • Aamlid, T.S., M. Larsbo & N. Jarvis. 2009. Effects of surfactant use an peat amendment on leaching of fungicides and nitrate from golf greens. Biologia 64: 419-423. no. 1 2014 // Greenkeeperen 65
Download PDF fil