for drikkevand på 50 mg/l. Udvaskningen på 0,22 kg N/100 m2 fra ´Green Mix´parceller i 2012 (tabel 3) var under halvdelen af det gennemsnitlige tab fra norsk landbrug og bare en femtedel af det gennemsnitlige tab fra intensiv norsk grønsagsdyrkning i perioden 1992-2007 (Bechman et al. 2008). I forhold til tilført gødningsmængde og bortført mængde i afklippet var næringstabet ved udvaskning betydeligt større for fosfor og kalium. Særligt stor var udvaskningen af kalium fra rodzoner med ´Green Mix´. Her tyder alle observationer på, at dette næringsstof er til stede i rigelige mænder igennem hele vækstsæsonen og det kan derfor udelades fra gødningsplanen på greens med ´Green Mix´i rodzonen, i hvert fald hvis der også bruges ´Green Mix´ topdressing´. Udvaskning af kalium har lidt eller ingen betydning for forurening af overfladevand eller grundvand, men det er dog dårlig økonomi at være sløset med dette næringsstof. Det mest foruroligende tab af næringsstoffer blev registreret for fosfor. I landbruget sker størstedelen af fosfortabet sædvanligvis ved overfladeafstrømning og erosion, og Bechmann et al. (2008) målte det årlige tab til 0,030 kg P/100 m2 generelt i landbruget og 0,096 kg P/1002 fra intensiv grøntsagsdyrkning. I vores forsøg målte vi kun udvaskning igennem drænvandet, men selv da var fosfortabet fra parceller med ´Torv´ omtrendt lige så stort og fra parceller med ´Green Mix´dobbelt så stort som tabet fra intensiv grøntsagsdyrkning. Dette viser, at vi bør udelade al fosforgødning til greens med ´Green Mix´i rodzonen og selv på parceller med ´Torv´ vil græsset sandsynligvis kunne klare sig med et lille fosfortilskud ved lav jordtemperatur tidligt om foråret. 'Green Mix' + 'Rein Sand' 'Torv' + 'Green Mix Dress' 'Green Mix' + 'Green Mix Dress' 'Torv' + 'Rein sand' Visuelt indtryk d. 8.oktober 2012 af forsøgsgreenen med de fire forskellige kombinationer af to rodzoner og to slags topdressing. Det første navn henviser til hvilken type vækstmasse (´Torv´, rent sand, eller ´Green mix´ kompostblandet sand), som blev brugt ved anlæggelse. Det andet navn henviser til, hvilken type topdressing der blev brug (´Rein sand´, rent sand og ´Green Mix Dress´, kompostblandet sand). Konklusioner • Kompost indeholder ikke bare orga- nisk materiale, men også sand, silt og/ eller ler. Derfor er det vigtigt, at komposten er godt defineret og at mekaniske og fysiske analyser udføres efter blanding af vækstmassen. I dette forsøg var greens med norskproduceret ‘Green Mix’ i rodzonen hårdere end greens med ‘Torv’ i rodzonen. • Hyppig og rigelig gødskning er altid vigtig ved indgroning af greens, også af rødsvingel. Sammenlignet med ‘Torv’ vil ‘Green Mix’ i rodzonen reducere gødningsbehovet til indgroningen med 30-40 %, mest når indgroningen finder sted i en periode med høj jordtemperatur. • Den dansk produceret ´Green Mix Dress´havde en positiv virkning på den visuelle greenkvalitet allerede samme år, som den blev tilført sammenlignet med topdressing uden tilsætning af organisk materiale. • I begyndelsen af forsøget var der mere enårig rapgræs på rodzoner med ‘Green Mix’ end på rodzoner med ‘Torv’, men på alle parceller blev den enårige rapgræs reduceret kraftigt i en periode med høj temperatur og lidt nedbør i slutningen af juli. • Ved den samme gødningsmængde var den daglige tilvækst 35% større på rodzoner med ‘Green Mix’ end på rodzoner med ‘Torv’ og dette resulterede i 6 % dårligere boldruld. Dette indebærer at gødskning med kvælstof kan reduceres med 20-50 % på rodzoner med ‘Green Mix’, mest på sensommeren og mindst om foråret og sent om efteråret. • Et højt indhold af fosfor og kalium i drænvandet indebærer, at gødskning med disse stoffer kan udelades på parceller med ‘Green Mix’ i rodzonen, såfremt der også tilføres ‘Green Mix’ gennem regelmessig topdressing. // Referencer • Bechmann, M., Pengerud, A., Egge- stad, H.O., Deelstra, J. & Øygarden, L. 2008. Erosjon og næringsstofftap fra jordbruksdominerte nedbørfelt. Bioforsk Rapport 3 (20): 1-45. • Ericsson, T., Blombäck, K, & Kvalbein, A. 2013. Behovsanpassad gödsling – från teori till praktik. http:// sterf.golf.se (16.sept. 2013). Tabel 3 Kvælstof Fosfor Kalium Torv Green Mix Torv Green Mix Torv Green Mix Fjernet i afklip 0.84 1.29 0.11 0.19 0.52 0.79 Udvaskning 0.08 0.22 0.09 0.19 0.67 2.14 Mængden af næringsstof (kg pr 100 m2) fjernet i afklip og udvasket til drænvandet igennem vækstsæsonen 2012 fra parceller med ‘Torv’ og ’Green Mix’ i rodzonen. Tallene er middelværdier for to forskellige typer topdressing, som i dette første forsøgsår kun havde lidt betydning sammenlignet med vækstmassen i rodzonen. Total mængde gødning igennem sæsonen var 1.30 kg N, 0.06 kg P og 1.05 kg K pr 100 m2. no. 1 2014 // Greenkeeperen 21
Download PDF fil