F A G L I G T Muligt at ændre græsarten på greens? På billedet ses forskellen i størrelse mellem frø af rajgræs (de store frø) og frø af krybende hvene. De store frø af rajgræs indeholder en større madpakke, end hvenefrøene gør. Det betyder, at hvenen er mere afhængig af at få lys tidligt i spiringsprocessen for at kunne udvikle sig. Rajgræssen kan klare sig længere uden lys, i kraft af den større madpakke, som den kan tære på. over er det påvist, at nogle græsplanter og rajgræs har desuden de største frø. kan udskille kemiske stoffer, som hæm- Det betyder, at frøplanterne har en stør- mer spiring og specielt rodvækst af an- re madpakke med sig end de andre arter. dre planter. Dette kaldes allelopati, og Modsat er hvenefrø små og er derfor af- enårig rapgræs har dette våben i sit ar- hængige af, at få lys tidligt for at komme senal. i gang med sin udvikling. I praksis tror jeg, at det kun er rajgræs, som kan vinde Konkurrencen imellem græsarter afgø- frem i konkurrencen med enårig rap- res af flere forhold: græs, såfremt begge græsarter starter som frø i foråret. 1. Spirehastighed og spirekraft Temperaturen har stor indvirkning på, 2. Vækstpotentiale hvor hurtigt frø spirer, men hvis vi sam- Genetisk set har græsarterne forskel- menligner greensgræs så er forskellene lige vækstpotentialer. Hvis vi vil udnytte ikke så store. Greensgræs spirehastig- vækstpotentialerne fuldt ud, skal plan- hed rangeres på følgende måde med de terne have tilstrækkelig næring og have hurtigste først: enårig rapgræs > rajgræs god adgang til vand. I praksis er der > krybende hvene=almindelig hvene > derfor en stærk sammenhæng mellem rødsvingel. Enårig rapgræs og rajgræs er i en klasse for sig, hvad angår spiring. Enårig rapgræs kan spire ved et lavere iltindhold end de andre, og kan derfor starte spiringen i en &Stress AArrbbeejjddssmmiilljjøø fugtigere green i foråret. Rajgræs Stress og rødsvingel kan spire under skal løses i fællesskab. lidt tørrere for- hold end de andre planternes vækstpotentiale og deres næringsbehov, og blandt næringsstofferne er det kvælstof, som styrer væksten. Tom Ericsson ved SLU har kortlagt, hvor meget kvælstof greensgræs skal have for at vokse maksimalt, og han rangerer dem således: Enårig rapgræs > krybende hvene > hundehvene > rødsvingel med korte udløbere > rødsvingel uden udløbere. Forskellene er betydelige på den måde, at enårig rapgræs har et 4 gange så stort næringsbehov som rødsvingel uden udløbere. 3. Vækstrytme Særligt planter, som gennemgår en udvikling fra at producere blade til at producere frø, har forskellige vækstfaser eller tidspunkter på året, hvor de vokser meget. Enårig rapgræs vokser mest før den overgår til at sætte frø, for da går energien til at danne frø i stedet for bladvækst. Efter blomstringen og frøsætningen i forsommeren har den gerne en lidt roligere periode. Rodudviklingen hos enårig rapgræs følger også en lignende vækstrytme, og mange amerikanske lærebøger viser, hvordan rodmængden hos enårig rapgræs er reduceret midt på sommeren sammenlignet med forår og efterår. 54 Greenkeeperen // no. 1 2015
Download PDF fil