Erfaringer viser da også, at korrekt afgræsning samt afbrænding umiddelbart er bedre valg ift. at øge roughens sammensætning af planter. Tyndere rough Hvis banen er anlagt på næringsrig jord, er den største udfordring i første omgang at få fjernet næring fra denne, hvorved den fremtidige produktion af biomasse reduceres. Dette gøres effektivt ved 1-3 årlige høslæt, hvor græsafklip fjernes med det samme. Herved fjernes næring langsomt men sikkert fra jordbunden. Når udpiningen af jordbunden har nået det ønskede niveau skiftes til sent høslæt, afgræsning eller en kombination af begge, hvorved klubben vil med tiden opleve en tyndere rough, som samtidig repræsenteres af flere plantearter og derved bidrager til en øget biodiversitet. Tidshorisonten før den ønskede natur-rough opnås, kan sagtens være 5-10 år, men er helt afhængig af de eksisterende lokale jordbundsforhold samt vejrlig. Der bør dog kunne dokumenteres en reduktion i produktionen af biomasse allerede efter 2-3 år. Dette kan f.eks. gøres ved at tælle antallet af pressede høballer, hvilket er en simpel og effektiv metode, som Chefgreenkeeper Thomas Nordin fra Holbæk Golfklub benytter sig af. Forsøg viser, at man ved høslæt kan fjerne 90-100 kg N/ha og 11-13 kg P/ ha om året. Dette skal ses ift., at man ved afgræsning fjerner 9 kg N/ha og 2 kg P/ha om året2 og ved afbrænding ca. 60-115 kg N/ ha3. Dette skal sammenholdes med, at der ud over den eksisterende næringsbank i jorden også gennemsnitligt tilføres 15 kg luftbåren kvælstof hvert år4. Så er fjernelse af næringsstoffer fra jordbunden formålet med indsatsen, så kan et eller flere høslæt om året være den ideelle metode. Men det er ikke lige meget, hvornår og hvordan høslættet udføres ift. effekten af indgrebet. Når formålet med høslættet er at udpine et areal for næringsstoffer, skal der foretages et tidligt høslæt (begyndelsen af juni). Herved klippes og fjernes græsset, mens det er mest næringsrigt og samtidig åbnes der op for 1-2 ekstra høslæt senere på året, som kan medvirke til, at udpinings-processen går hurtigere. Det tidlige slæt giver bedre hø, som kan være lettere at afsætte. Ulempen ved det tidlige høslæt er, at det kan ødelægge yngel og reder, insekter og sommerfugle samtidig med, at det faktisk resulterer i en mere artsfattig vegetation5. Derfor anbefales høslæt før 1. juli også kun, når der er et aktuelt behov for udpining. For mest effektivt at fjerne næringsstoffer fra jordbunden bør det slåede græs fjernes umiddelbart efter slåning. Normalt er der ved høslæt også en tørringsperiode, hvor høet vendes 3 gange. Men af hensyn til udpiningsprocessen og golfspillerne bør golfklubber fjerne det afklippede græs straks efter slåning. Dog giver dette hø af en dårligere kvalitet, som efterfølgende kan være sværere at afsætte. Ukrudtstrykket Et til flere årlige høslæt i natur-roughen kan være et led i strategien for den integrerede plantebeskyttelse mht. at holde ukrudtstrykket nede, især hvis dette kombineres med andre tiltag som f.eks. afgræsning. Priser Prisen for at foretage naturpleje ved høslæt varierer utroligt meget og afhænger bl.a. af arealers størrelse og tilgængelighed, ønsket kvalitet af hø, afstande fra høslæt til opbevaring, osv. Men forsøg peger på, at nettoomkostninger ved høslæt findes i et prisleje på mellem 700-1.200 kr. pr. ha6 med omkostninger beregnet på grundlag af maskinstationtakster. Og selvsagt, jo mindre arealer og jo sværere tilgængelige de er, desto dyrere bliver det aktuelle høslæt pr. hek- tar. // FA K TA Fordele og ulemper ved høslæt Fordele: • Effektiv plejemetode til at udpine et areal for næringsstoffer, hvis høslæt ligger tidligt og afklip fjernes med det samme samt hvis det tidlige høslæt kombineres med sene efterårshøslæt. • Kan med den rette timing medvirke til øget biodiversitet. • Effektivt på lang sigt ift. at fjerne næringsstoffer fra jorden og dermed give bedre vilkår for tynd natur-rough. • Metoden er pesticidfri. Ulemper: • Plejemetoden er ressourcekrævende ift. økonomi, mandskabstimer og energi. • Metoden kan være praktisk umulig at anvende på arealer, hvor der er for vådt, for ujævnt, for stejlt eller for megen vegetation i form af krat og skov. • Tidligt høslæt kan ødelægge lokal flora og fauna og resultere i en artsfattig vegetation. • Kørsel med tunge maskiner kan komprimere jorden. • Ineffektiv på kort sigt – der kan gå lang tid før det fulde udbytte af mange års høslæt kommer til udtryk. • De mange timer på traktor kan være fysisk hårdt pga. dårlig ergonomi. • Maskinelt høslæt støjer og kan forstyrre golfspillet i uønsket grad. • Afhængig af banetype kan høslæt reducere anlæggets æstetik i en periode. no. 2 2014 // Greenkeeperen 59
Download PDF fil