G r e e n k e e p e r e n No 2 2 0 0 7 8.Begræns mængden af kvælstof til 50-75 og anvendelse af forskellige hugpiber in- man også fremme luftens adgang til vækst- kg. pr. ha. pr. år. den arbejdet sættes i gang. laget og fremme infiltreringen af vand til 9.Med ovennævnte behandling vil det Man kan derfor ikke foreskrive et luft- vækstlaget. Såfremt vækstlaget har opti- være muligt at opnå en greensped på 8- ningsprogram, der gælder for alle greens mal sammensætning, kan de jordpropper, 10 fod på stimpmeter. under alle forhold. Følgende program kan der tages op af vækstlaget pulveriseres og imidlertid være et forslag man starter med anvendes som topdressningsmateriale og Resultatet af vedligehold af golfgreens er og som kan varieres efter de givne forhold måttes ned i vækstlaget. Prikning anven- ikke at skabe ydelser som i produktionen på stedet. des også til kontrol af filtlagets tykkelse af foderstoffer eller andre handelsafgrøder. og til renovering af vækstlaget. Ved reno- Produktet i vedligehold af golfgreens skal Tidligt forår veringsprocesserne vil man normalt an- være kvalitet defineret ved egenskaber som Tidligt forår når greens kan bære maski- vende de største hulpiber med 19-20 mm. tæthed, ensartethed, jævnhed og spille- nerne, startes med knivprikning (slicing) diameter med længde på 10-12 cm. Man kvalitet. Som følge heraf må den naturlige til dybde af ca. 20 cm. Denne behandling bør anvende maskine med det største antal konsekvens være at forstyrre greenoverfla- kan foretages efter behov ca. hver 14. dag huller pr. arealenhed, man skal dog være den så lidt som overhovedet muligt. i marts-april-maj og igen i september-ok- opmærksom på at man ikke destabiliserer tober-november. vækstlagets overflade ved behandlingen. Kultivering af vækstlaget på greens Luftning med hugpiber kan også give en Af de plejeforanstaltninger, der anvendes Fra 1. juni midlertidig, men signifikant stresseffekt for at vedligeholde en sund og tæt plan- Fra 1. juni spikes greens med 8 mm. tines på græsset ved at greenoverfladen åbnes tebestand, kan man med stor sikkerhed til dybde af 10-12 cm. Denne behandling og en del af rodsystemet fjernes. De åbne sige, at luftning er den mest værdifulde. foretages ca. hver 14. dag i juni-juli og huller kan fremme udtørring af vækstla- Luftning af vækstlaget må derfor betrag- august. get, specielt hvis luftning udføres i varmt tes som værende en aktuel del af de mange og tørt vejr. plejeforanstaltninger der anvendes til ved- Verti-drainbehandling På greens med bestand af rødsvingel/alm. ligehold af vækstlaget på greens. Der fin- Verti-drainbehandling foretages når vækst hvene skal prikning foretages i foråret, når des mange forskellige former for luftning laget er fugtigt, men ikke vådt, men ikke der er aktiv rodvækst i græsset og i en periode af vækstlaget. Det kan være prikning med før der er aktiv rodvækst. For at opnå inden det enårige rapgræs blomstrer og sætter hugpibe med varierende diameter og læng- optimal luftning af vækstlaget må der frø, eller i eftersommeren efter frøsætningen de. Det kan være luftning med kompakte være en brydningsvinkel mellem tines og er ophørt, og medens der stadig er rodvækst tines med varierende diameter og længde. vækstlaget på mindst 7-10 grader. Første i græsset. Det kan være knive og forskellige spikes. behandling fortages medio april og igen Ved prikning af greens er det efterhån- Det kan være dybdeluftning, eller earth- i september. Behandlingen må suppleres den blevet en fast regel at man skal søge at quakebehandling eller behandling med med topdressning med egnet materiale. behandle 20% af greenoverfladen hvert år. hydrojet. Tilsvarende findes der mange En begrænsning af behandlingen med ver- forskellige former for problemer, som kan ti-drainmaskine er at behandlingen ikke Eftersåning af greens 45 løses ved hjælp af forskellige luftnings- giver nogen reduktion i vækstlagets volu- Forud for eftersåning må man fjerne alt metoder, det kan være komprimering af menvægt og at behandlingen ikke fjerner dødt og døende græs og man må lave en vækstlaget, lagdannelse i vækstlaget, dårlig jord fra vækstlaget. kultivering der tager sigte på at frøet kom- afdræning af vækstlaget, dårlig infiltrering mer i direkte kontakt med jorden for at få af vand og luft ned i vækstlaget, tykt filtlag Prikning eller hulpibeluftning den bedst mulige spiring. Frø der placeres og modificering af vækstlaget i rodzonen. Prikning og optagning af jordpropper, er i filtlaget vil ikke spire eller kun spire lang- Den bedste luftningsmetode afhænger den mest alsidige luftningsmetode, efter- somt. Den bedste spiring af det eftersåede altid af det specielle problem, der skal som den løser flere problemer på en gang. frø får man, når frøet såes i prikkehullerne løses. Forståelse for det specielle er den Ved at udtage jordpropper af vækstlaget vil og når kimplanterne kan få lov at udvikle bedste metode til at kunne tilskrive et man reducere vækstlagets volumenvægt og sig uden konkurrence fra de etablerede luftningsprogram. En anden overvejelse i komprimeringsgrad. Ved denne proces vil græsplanter. udtænkning af et luftningsprogram er at finde den rette timing for arbejdets udfø- relse. Luftning af vækstlaget medfører altid en midlertidig stresspåvirkning af græsset. Hurtig restitution af græsset efter luftning er altid forbundet med vejrforholdene og vækststadiet i vækstsæsonen for den på- gældende græsart eller græsblanding på arealet. Man må derfor altid meget nøje overveje de forskellige luftningsmodeller
Download PDF fil