Artikel Pleje af greens tilsået med rødsvingel og alm. hvede Af Martin Petersen På veletablerede golfgreens med domi- nans af rødsvingel/hvene er det muligt at skabe en perfekt spilleflade med moderat behandling og grooming af græsset og kun lidt vertikalskæring og luftning, men megen topdressning med sandholdigt materiale. Greens med dominans af rødsvingel/ alm. hvene danner en konstant spilleflade hele året, når græsset gives den rette pleje. Greens med dominans af enårigt rapgræs er derimod meget sårbare, og har dårlig spillekvalitet hele vinterperioden. Det hævdes ofte, at det er overdreven vanding og gødskning, der er den vigtigste årsag til indvandring og dominans af enårigt rapgræs. Den virkelige årsag til dominans af enårigt rapgræs kommer i virkeligheden gennem konstante fysiske skader i greenoverfladen og konstante fysiske skader på græsplanterne. Moderne greenkeeping og den effektive mekanisering af vedligeholdet af greens har øget det mekaniske skadetryk på græs42 set. Man klipper, vertikalskærer og lufter græsset uophørligt i forsøg på at efterkomme det stadigt stigende krav, der af nutidens golfspillere stilles til bedre spillekvalitet og hurtigere greens. Urealistiske krav til lav klippehøjde og hurtige greens og generel manglende respekt for græssets biologiske begrænsninger medfører, at mange golfgreens bliver kørt over “Den røde linie” med efterfølgende stor bestand af enårigt rapgræs. Det aggressive vedligehold kan måske være rigtig, men kan kun forsvares, når det udføres under de rigtige forhold og på den rigtige årstid, men det kan til slut medføre uoprettelige skader i græsset. Symptomerne på aggressivt vedligehold ses tydeligt, når græsbestanden tyndes ud, og når der i greenoverfladen opstår bare pletter uden græs. For at forbedre pletterne med tynd græsbestand og for at hjælpe de skadede græsplanter til at overleve, tilfører man ekstra gødning og vanding. Det er i et sådant miljø, det enårige rapgræs etableres og formerer sig. Den førhen fine puttinggren begynder at degenerere, og kommer aldrig igen. Ved pleje af græsset på greens er man nød til at vurdere de tilstedeværende græsarters økologiske forhold. Enårigt rapgræs Enårigt rapgræs er en ruderat græsart. En ruderat græsart er en art, der etablerer sig på næringsrige jorder, hvor overfladen hele tiden brydes og forstyrres gennem mekaniske skader eller ved overdreven færdsel og slitage. Enårigt rapgræs bliver derfor dominerende på greens, hvor miljøforholdene hele tiden ændres ved skader i greenoverfladen. De forstyrrelser der kommer i greenoverfladen, kan stamme fra skader ved forskellige mekaniske plejeforanstaltninger og gennem spillet på greens. Det kan være nedslagsmærker, der ikke rettes op inden græsset klippes, det kan være regnormeklatter, der ikke jævnes før græsklipning. Enårigt rapgræs etablerer sig meget typisk først i greenens periferi, hvor græsset ved klipning af den yderste omgang altid klippes to gange, og hvor slitagen derfor er størst. Endvidere ser man meget enårigt i forkanten af greens, hvor spillerne går ind på greenen. Endelig må man jo ikke glemme, at enårigt rapgræs meget ofte findes i den frøblanding, man får leveret fra frøhandleren. Enårigt rapgræs bliver hurtigt dominerende, fordi det har udviklet en meget effektiv overlevelsesstrategi, en af disse strategier er en bred genetisk basis med stor variation i genotyper indenfor selv et mindre område på greens. Disse genotyper kan enten være sommerannuelle, vinterannuelle eller flerårige. Frøet fra en sommerannuel plante spirer i forårstiden, blomstrer og danner frø, hvorefter græsset dør. En vinterannuel plante spirer i efteråret, blomstrer og danner frø det følgende forår, hvorefter græsset dør. Enårigt rapgræs har bibeholdt evnen til at blomstre og danne store mængder frø ved klippehøjde på 2,5 – 3,0 mm. Antallet af frø kan variere i antal fra 10.000 til 40.000 pr. m2. Spiringsprocenten i frøet ligger normalt mellem 60 og 90%. Man ser normalt ingen spiring ved temperatur under 8-10 grader. Enårigt rapgræs er i stand til at blomstre og danne frø blot 6-8 uger efter spiring. Frøet bliver liggende i vækstlaget, og vil spire, når forholdene bliver gunstige, dvs. når der dannes en niche eller et hul i den bestående vegetation. Kimplanterne er mere aggressive end andre græsarters kimplanter. Enårigt rapgræs er en hurtigt voksende græsart, som kræver megen gødskning og vanding for at trives rigtigt, men det giver ingen naturlig god spilleflade uden intensiv vertikalskæring tillige med andre nødvendige plejeforanstaltninger især sygdomsbekæmpelse. Greens med stor bestand af enårigt rapgræs kræver meget vedligehold, hvis man vil have stor spillekvalitet. Rødsvingel Rødsvingel er et typisk magerbundsgræs, der kun stiller ringe krav til vand og gødning og mekanisk vedligehold. Rødsvingel findes naturligt på arealer, hvor der ikke findes konkurrence fra andre aggressive græsarter. Konkurrenceevnen overfor andre græsarter er derfor ikke særlig stor. Restitutionsevnen er heller ikke særlig stor, dette betyder, at sammengroningen efter slitage og skader heller ikke er særlig stor. Rødsvingel vokser ved lavere temperatur end de forskellige hvenearter. Væksten starter tidligt i foråret og fortsætter til langt hen i efteråret. Rødsvingel har smalle blade med højt ligninindhold, hvilket medfører, at nedbrydning og omsætning
Del
Print
Download PDF fil
