F A G L I G T Pleje af den uklippede rough - Høslet Pleje af den uklippede rough Høslet Thomas Hoffmann Jepsen, Banekonsulent, Dansk Golf Union Dette er anden artikel i serien om pleje af den uklippede rough på golfbaner. Denne artikel har til formål at gå mere i dybden med plejemetoden høslæt og beskrive relaterede fordele og ulemper set ift. afgræsning og til dels afbrænding Af Formål med høslæt Inden en plejeindsats ift. natur-rough igangsættes er det vigtigt at få synliggjort, hvorfor indsatsen prioriteres og hvad målet med indsatsen er. Når problemet er identificeret og der er lavet en klar målsætning, er der nemlig en langt større sandsynlighed for at få tilrettelagt den optimale plejeindsats. Herved sikres altså den ressourcemæssigt hurtigste og mest lønsomme måde at nå fra udgangspunkt til målsætning. Der kan være mange gode formål med opstarte en plejeindsats ift. den uklippede rough. De mest almindelige er nok at sikre en tyndere rough, der er spilbar og/eller øge biodiversiteten. Øget biodiversitet Hvis formålet med plejen af den uklippede rough er at øge biodiversiteten, skal der af hensyn til plante- og dyreliv foretages sent høslæt – tidligst 1. juli og gerne senere. Det er vigtigt at gå arealet igennem inden slåning for at sikre sig, at det er rømmet for dyreunger samt at slåningen foregår ved at klippe fra midten og ud eller fra den ene side af engen til den anden1. Alternativt kan man undgå høslæt i yngelperioden 1. april til 30. september. Dog forudsættes det, at jordbunden er relativ næringsfattig, så græsset ikke har for gode vækstvilkår. Er dette ikke tilfældet, bør første skridt på vejen være at fjerne næringsstoffer fra jordbunden. Noter 1 Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s. ill. 2 Dansk Landbrugsrådgivning & Dansk Kødkvæg (2006). Kødkvæg som naturplejere – en manual omkring afgræsning af naturarealer med kødkvæg. 3 Damgaard, C., Strandberg, B., Nielsen, K. E., Bak, J. og Skov, F. (2007), Forvaltningsmetoder i N-belastede habitatnaturtyper, Faglig rapport fra DMU nr. 637, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 4 Ellermann, T., Fenger, J., Hertel, O., Markager, S., Tybirk, K. og Bak, J. L. (2007), Luftbåren kvælstofforurening, Danmarks Miljøundersøgelser. 5 Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s. ill. 6 Jacobsen, B. H. og Nissen, C. J. (2008): Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder. Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, Afd. for miljø og regional analyse. Jour. Nr. 1/2 – 01. 58 Greenkeeperen // no. 2 2014
Del
Print
Download PDF fil
