>> Hvorfor dræner vi? << Artikel Uden et intakt system af grove porer i toppen af vækstlaget, kan tyngdekraften ikke trække vandet ned i jorden. Resultatet er en våd og smattet spilleflade, hvor strukturen blot ødelægges yderligere ved færdsel. pudebåd, der holder materialerne (båden og vandet) væk fra hinanden. Belastes/bearbejdes mulden når den er mere våd end udrulningsgrænsen, ødelægger man de oprindelige aggregater. Den sammenkittede porøse struktur bryder sammen til en tæt enkeltkornsstruktur. De store udluftningskanaler op i fri luft er nu spoleret. Testen lyder kort på, at du skal ruller en lille pølse på f.eks. en glasplade. Hvis den smuldrer inden pølsen når en diameter på 5 mm er det OK, holder den fortsat sammen ved 3 mm er den for våd til bearbejdning/ færdsel. Det samme gælder, hvis jorden er så flydende, at du slet ikke kan forme en pølse af den. Organisk materiale Indholdet af organisk stof i jorden er med til at stabilisere strukturen og bærekraften og giver mulighed for sund biologisk aktivitet. Modsat, når først den porøse struktur er klasket sammen, opbruger mikroorganismerne hurtigt den sidste ilt i vækstlaget. Alle de for væksten negative gæringsprocesser sættes i gang. Jorden bliver stålsort med en tydelig stank af kloak. Vi kalder det at jorden er blevet anaerob. Hvad det har af negative konsekvenser for græsset, må jeg vende tilbage til en anden gang. Når vi dræner og laver vækstlagsforbedringer, handler det om at nedsætte den tid det tager at få vandindholdet ned under udrulningsgrænsen igen. Med stigende lerindhold i jorden er fri dræning (intakte grove porer) ikke tilstrækkelig, til at få vandindholdet ned under udrulningsgrænsen. Her skal der også fordampning til, inden jorden er tør nok til at tåle belastning. I et meget grovsandet vækstlag bliver friktionen mellem sandkornene den dominerende kraft, da vandfilmen omkring sandkornet er meget tynd set i forhold til sandkornets størrelse. af tyngdekraften. Gennemtrængeligheden hænger nøje sammen med det intakte system af grove porer. I de mellemstore pore tilbageholdes vandet på trods af tyndekraften. Det er den vandmængde som græsset kan optage. I de mindste fine porer er vandet bundet så kraftigt, at hverken tyngdekraften eller planterne kan påvirke det. Grunden til at jorden kan holde på vandet er ’elektriske’ og kapillære kræfter. De elektriske kræfter (adhæsionskræfter) opstår som følge af molekylernes negative ladning som for eksempel mellem ler og vand. Det giver en tynd vandfilm rundt om lerpartiklerne. Hårrørsvirkningen (kapillærkræfter) hæver vandet opover en vandmættet zone af jordens mindste fine porer. Det kan være flere meter i en fed lerjord og få centimeter i en grov sandjord. Hængende vandspejl En anden faktor, som kan spille os et pus, er det hængende vandspejl, som vi i golfbranchen kender det fra en USGAopbygning til greens. Vandet bliver hængende i en hvis mængde oppe i bunden af vækstlaget inden det presses ned i det grove drængrus. Det grove drænkrus er med til at bryde den frie dræning. Højden af vækstlaget er så med til at sikre en tør spilleflade. Med andre ord, så optræder der altid et hængende vandspejl, når finere materialer ligger over et grovere materiale. En af grundende til altid at topdresse med det samme materiale. Pointen er, at vi dræner for at nedsætte tiden hvor mulden/vækstlaget er vådere end udrulningsgrænsen og vi derved ødelægger strukturen ved færdsel med maskiner og spillere. Det vil sige, at vi på golfbaner i mange tilfælde dræner for at fjerne overfladevand hurtigt og ikke for generelt at sænke grundvandstanden, som det traditionelt er tilfældet i landbruget. Tyngdekraften og de andre Vand der ikke fordamper skal sive ned gennem jorden eller ved overfladeafstrømning (hældning på over 17 ‰). Vandet kan frit trækkes ned gennem de grove porer Greenkeeperen >> 1 2012 << Kilder: Dræning i jordbruget: Christian R. Jensen, 2010. www.godvækstjord.dk >> 49
Download PDF fil