Artikel Pyth–iTuo smvamp&e deSr ernleettesaf kforivemkslemelVmhmsioayfmeimrrdnikd–spmrettFeilonoa,smgdnloiecesmfusrtigenrisneftEtdåiølCisrreakrP2tfeet5ysere0tprhkr.råioDøufranjeemtrktteaeueemfnPrrrlryeifvgæeotrahhnrern,iecgupAasedemflktteAarrefsrldy.mbilegskjoiøgkitrkgtdne,sietlffN.taooypasthrfrtåerossmlnautkek,sdehfdiekdtovlelerliilntemkeroaenåltpnoem,rhmådkesaerotdirelgmmeb.isnmltJeviogovdaeeesmordnrvfepjatrveteemeigrer.skpenMhisneeeveti.sirendtbngmefrtæouetoivgdrlvelereaererrdnfnetfoeootyrprtomPtsFgeyuiosdtsmlvhdaiaciemmumulmemrvp.ri,eDeinag Pythium – en dødelig sygdom med mange ansigter Af Arne Tronsmo & Anne Marte Tronsmo, Ås Norge · Dansk redigering af Asbjørn Nyholt, hortonom Det fugtige efterår er højsæson for angreb af Pythium. Forebyg- gelse er den eneste sikre vej. Trækker du duggen af, vil græsset tørre hurtigt op om morgenen. Artiklen beskriver kort de forskellige symptomer, selve svampen, hvad der begunstiger et angreb og hvordan angrebene kan minimeres. Alle disse navne skyldes at Pythium kan angribe alle plantens dele. Når den angriber kimplanter, kalder vi sygdommen for rodbrand. Svampen giver anledning til problemer med rødder og rodhals (overgangen fra rod til stængel) lige som den kan angribe stængel og blade. Puthium er med andre ord meget alsidig og kan angribe alle plantens dele. En slægt med mange arter Svampeslægten Pythium består at en række arter, der giver sygdomme på græs. Symptomerne er vidt forskellige og har givet ophav til mange forskellige navne på engelsk: - Pythium blight - Pythium crown and root rot - Grease spot - Cottony blight Figur 1: Det vat-agtigt mycelium af Pythium ses typisk i sensommeren. Foto: B.B. Clarke. Symptomer Svampen Pythium kan angribe både nyspirede frøplanter og etableret græs. På nysået græs kaldes sygdommen for rodbrand eller på engelsk damping off. Planter der angribes bliver mørkegrønne og vanddrukne, eller brune til sorte og får nedsat vækst eller de ligefrem dør. Angreb på etablerede græsplanter viser sig først som 2-10 cm store runde blege pletter i græstæppet. De enkelte blade har et vanddruknet udseende og den angrebne plet ser slap og slimet ud. I fugtigt vejr danner der sig en hvid vat-lignende svampevækst på bladene (se figur 1), men hvis græsset tørre op bliver blade lysebrune til stråfarvede med et rødligt skær (se figur 2). Under gunstige forhold kan svampen sprede sig hurtigt til store døde områder. I sjældne tilfælde ser man svampen sprede sig med større irregulære former, der følger de laveste konturer på greenen eller overfladeafstrømning (figur 3). Rødder, der er meget angrebet, kan bliver brune (nekrotiske), men kan også se normale ud. En test er at sætte rødderne fugtigt ved stuetemperatur, da vil der vokse et vatlignende hvidt mycelium frem fra de tilsyneladende sunde rødder. 40 << Greenkeeperen >> 4 2009 <<
Del
Print
Download PDF fil
