F A G L I G T Muligt at ændre græsarten på greens? Er det muligt at ændre græsarten på greens? Under DGU-Ugen i november skabte jeg diskussion, fordi jeg hævdede, at det ikke er muligt at ændre græsarten i en green uden af ødelægge puttingkvaliteten. I pauserne og efter præsentationen blev jeg kritiseret for ikke at tage greenkeepernes erfaringer alvorligt. For ikke at sætte mit gode navn og rygte på spil, vil jeg gerne præcisere lidt nærmere, for det er sjældent at hele sandheden kan udtrykkes i en kort sætning: Hvorfor ændre græsarten på greens? I Danmark har rammevilkårene ændret sig fra den gang de fleste baner blev bygget. Adgangen til pesticider er reduceret stærkt og omkostningerne for brugen af vand er blevet større. Det er derfor blevet vanskeligere at have enårig rapgræs og mange vil hellere have krybende hvene eller rødsvingel på greens. I Norge og Sverige er vinterskader den største udfordring. Enårig rapgræs er svag i forhold til kulde, sneskimmel og is, og resultatet er det samme; mange ønsker sig mere af de vinterstærke græsarter. Der kommer stadig nye græssorter på markedet. Nogen af disse har værdifulde egenskaber knyttet til sig som f.eks. tæthed, konkurrencekraft mod mos og andet ukrudt, vinterstyrke og resistens mod sygdom. Mange greenkeepere vil derfor gerne efterså med nye sorter for at forbedre greens uden at skifte græsart. Det er en fornuftig tanke, men kan det lade sig gøre? Ændring af miljøet For nogle år siden var der meget snak om “the disturbance theory”. Teorien er baseret på studier af planter i naturen og teorien blev overført til græsser, hvor der blev lavet en model, som viste, hvordan de forskellige græsarter trives under forskellige vækstforhold med tanke på vandmangel, næringsmangel og jordbehandling. Greenkeepere, som ville have rødsvingel ind på deres greens benyttede sig særligt meget af denne teori. De reducerede den mekaniske behandling (disturbance) samtidig med de holdt greens tørre og gødskede lidt (øget stress). For nogen lykkedes det på den måde at få andelen af rødsvingel til at stige i løbet af nogle år. Hvor udgangspunktet var meget enårig rapgræs blev puttingkvaliteten dårlig hen over årene. Et vigtigt element i plejen af poagreens er få frø i vækstlaget til at spire. Spiredygtigt frø fra enårig rapgræs kan ligge mange år i jorden. Frø af enårig rapgræs stimule- Af res til at spire ved bl.a. lysglimt og store forskelle mellem dag- og nattetemperaturer. Derfor vil vertikalskæring og alle andre åbninger af greenoverfladen bidrage til spiring af frø fra enårig rapgræs. Nogen greenkeepere har derfor praktiseret non-“disturbance” også hvis de har plejet krybende hvene. Disse greenkeepere har sået tætte sorter, som ikke voksede så meget. I stedet for at vertikalskære de overjordiske udløbere (stoloner) har de anvendt børster for at få de liggende udløbere til at rejse sig op inden klipning. På denne måde har de fået et tæt græstæppe, som sjældent er åbent for spiring af frø fra enårig rapgræs. Forskelle i konkurrenceevne Græsplanter konkurrerer hårdt om ressourcerne; lys, næring og vand. Der ud // fortsættes side 54 // Agnar Kvalbein, Bioforsk no. 1 2015 // Greenkeeperen 53
Del
Print
Download PDF fil
